Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 16. oktober, 2014 10:28
Kamp: Brønshøj vs HB Køge
Spiltype: 1 (asian 0)
Udfald: 1 (asian 0)
Odds: 1.95
Status: Vundet

Hvepse mod svaner – eller bare Brønshøj mod HB Køge.

Selvom det nok ikke behager holdene, så kan man godt kalde lørdagens kamp for en bundkamp. Hvis man kigger på stillingen, har de tilsammen kun vundet 4 ud 24 kampe i ligaen indtil nu.

Sidst de stak hovederne sammen vandt HB Køge med 2-1 i Herfølge. Brønshøj havde dog fortjent en bedre skæbne og det var kun de sidste 10 minutter, at HB Køge lagde tryk på.

Der er også sket det for HB Køge siden den kamp, at de simpelthen ikke kan score mål. De har kun formået at score 1 mål i de sidste 5 ligakampe og har en record på 0-3-2.

Til kampen må HB Køge undvære den karantæneramte back Anders Nielsen og den offensive kreatør Zinckernagel. Begge har spillet samtlige kampe for HB Køge i denne sæson.

Historien er lidt en anden for Brønshøj, som er begyndt at skrabe point sammen. De har faktisk ikke tabt siden de tabte til Køge den 5. september og har vundet 3 og spillet 3 uafgjorte siden. Blandt andet med en sejr over OB i pokalturneringen. Senest slog de Skive på udebane med 2-0, et skivehold, som ellers ikke havde tabt hjemme i denne sæson.

Ud fra deres nuværende forfatning mener jeg, at Brønshøj skal være favoritter til opgøret, også lidt mere end oddset antyder.

Jeg vælger dog en gardering ved uafgjort og spiller derfor asian 0.