Udbyder: Betfair
Dato: 16. august, 2014 0:00
Kamp: Bristol City - Colchester
Spiltype: Kampvinder
Udfald: Bristol City vinder
Odds: 1.65
Status: Vundet
Bristol City ligner en af weekendens bedre betalte vindere fra engelsk fodbold, når de hjemme tager mod et svækket Colchester.
Colchester brugte mange kræfter i midtugen, da man spillede 70 minutter i undertal i Carling Cuppen mod Charlton efter Magnus Okuonghaes udvisning halvvejs inde i 1. halvleg. Colchester ankede senere udvisningen, men fik ikke medhold, sådan så man nu må undvære sin suveræne forsvarsstyrmand og anfører til kampen.
Colchester stillede ganske stærkt op til midtugens kamp, hvorimod Bristol brugte lejligheden til at se utallige reserver an. 1-2 nederlaget til Oxford var derfor næppe noget, man er specielt kede af i Bristol og i stedet skal man nu forsøge at følge op på de fine takter fra premierekampen, hvor man vandt på selveste Bramall Lane over Sheffield United.
Okuonghaes fravær er klart hovedårsagen til at gå mod Colchester. Han har været en klippe i deres forsvar de sidste fire år og spillet mindst 40 kampe hver eneste sæson, og kombineret med træthed og udebanetur nummer to på blot fire dage, bør hjemmesejren ikke komme i fare.