Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 26. november, 2018 19:30
Kamp: Botosani - Universitetatea Craiova
Spiltype: Draw no bet
Udfald: Botosani (Draw no bet)
Odds: 2.00
Spilbar ned til: 1.90
Status: Vundet

Hjemmebanen betyder ofte ikke noget særligt i Rumænien – de to hold er pudsigt nok nøjagtigt lige gode hjemme og ude – og med ti point til forskel mellem de to mandskaber og tæt på perfekt form hos Craiova synes 2-tallet oplagt. Men team news, vejrlig og et Botosani-hold, der nok er lidt bedre, end den aktuelle næstsidsteplads antyder konspirerer tilsammen om at give os et værdispil hjemmeholdets vej.

Et hurtigt blik på tabellen afslører, at Botosani hovedsageligt skylder den dårlige placering til de mange uafgjorte kampe, som man har spillet. Man har ikke de store problemer med at score mål. Det er mere i den anden ende af banen, at det kniber med at holde tæt, men her er team news til fordel for vores spil. Botosani har i landskamppausen skiftet træner, men der er ikke tale om en fyring. Fhv. manager Ciobitariu er på mere udramatisk vis taget til Astra. Botosani kan med en sejr over Craiova hoppe hele fem pladser opad i tabellen. Tegn på, at det ikke står helt så galt til som den nuværende nedrykningsplads kunne antyde.

Craiova var før landskamppausen på en fin lille run med fire sejre i træk i alle turneringer, men i den sidste kamp før der gik Nations League i den fik man kun uafgjort hjemme imod Sepsi i en kamp, hvor man fik to mand vist ud.

Indbyrdes historie er sjældent et godt grundlag for værdispil, men det skal alligevel lige nævnes, at Craiova aldrig har fået point med hjem fra Botosani. Vejret kan bidrage til, at det heller ikke sker denne gang – vinteren er kommet til centraleuropa med temperaturer omkring frysepunktet og stor risiko for nedbør. Banen i Botosani ligner i forvejen ikke en golfgreen. Det ujævne underlag vil være til størst ulempe for det bedre hold, som i dette tilfælde er Craiova.

Landskamppausen har bidraget til at forkorte skadeslisterne hos begge hold. Hos Botosani vender anfører og højreback Burca tilbage fra en kort skadespause. Craiova får venstrekant Mihaila tilbage fra en skade men har så vidt vides fortsat højreback Dimitrov skadet, og midtbane Rocha er tvivlsom med en skade. Vicetopscorer Koljic er også tvivlsom med en skade, han fik imod Sepsi. Måske man ikke vil risikere ham på en dårlig bane? Endelig er såvel højreback Martic som midtbane (og topscorer) Mitrita i karantæne, samlet set alvorlige fravær, nok til at tippe kampen over og give os værdi på hjemmesejren.

Liga: Rumænien Liga I

Spilbar ned til: 1.90