Sportsgren: Fodbold
Udbyder: 888sport
Spil her
Dato: 5. februar, 2021 22:00
Spiltype: Over 2.5 mål
Odds: 2.55
Spilbar ned til: 2.42
Status: Vundet

Nærmest skrigende anti-intuitivt bet. Et portugisisk bundopgør i februar lyder ikke rent umiddelbart som et oplagt målorgie – men da det sædvanen tro kun er værdien, der interesserer mig vil jeg påpege knastør value i det, medgivet, mindre sandsynlige overspil.

Gil Vicente er Primeira’ens mindst scorende hold og har tilmed en (for et bundhold) nogenlunde velfungerende defensiv. Vejrudsigten lover regn i let til moderate mængder over det ikke længere kunstgræsbelagte Do Bessa. Ydermere kan vi forvente os, at det hold, der kommer foran (hvis det da overhovedet sker) omgående vil grave sig ned og forsøge at ødelægge resten af kampen med alle midler.

Der er nok af argumenter for få mål, men der er også elementer, der taler for flere scoringer end markedet tror. Fx. er Boavistas defensiv Primeira’ens næstdårligste – og den er tilmed fraværsramt til denne kamp. Derudover har Boavista siden december været trænet af den navnkundige Jesualdo Ferreira. Han tegner en nogenlunde offensiv stil, særligt på eget græs, hvor det lille Porto-hold trods forfordeling i xG-regnskabet har skabt pænt med chancer imod stærk modstand i 2021-hjemmekampene. Gil er en modstander som man er mere i øjenhøjde med.

Nordportugiserne har fire nederlag i streg og må forventes at komme med et defensivt udgangspunkt i et forsøg på at stoppe blødningen og få point. Men det er ikke ren elendighed det hele. Fraregnet sidste udekamp – imod Braga – har Gil Vicente scoret i deres sidste fem udekampe i træk. Det er ikke helt utænkeligt, at man kunne komme på tavlen igen imod Boavistas medgørlige forsvar. Derudover har Gil Vicente styrket det impotente angreb i vintertransfervinduet. Endelig og mere subjektivt vil jeg gerne fremhæve, at bundopgør ikke altid og per definition er målfattige. Tværtimod kan de udvikle sig mere uforudsigeligt fordi begge hold vil være ivrige efter at tage alle tre points og derfor også vil være villige til at tage større chancer. Særligt her knap halvvejs i sæsonen hvor points ikke er lige så dyrebare som de er når turneringen går på hæld. Sandsynligheden peger på få mål, men værdien er i min bog på mindst tre mål denne fredag på Estadio do Bessa.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 2.42