Udbyder: Betsafe
Dato: 17. juli, 2014 13:55
Kamp: CSKA Sofia - Zimbru Chisinau
Spiltype: Scorer Zimbru i kampen?
Udfald: Zimbru scorer IKKE i kampen
Odds: 1.93
Status: Tabt
Zimbru Chisinau fra Moldavien er med i egenskab af pokalvinder fra sidste sæson, men holdet imponerede ikke synderligt i de 33 ligakampe, hvor man endte 26 point bag mestrene fra Sheriff og 10 point bag Veris på tredjepladsen.
I forhold til det hold, der startede sæsonen 2013/14 er der sket store ændringer på Zimbru-mandskabet, som har sagt farvel til hele syv af de spillere, som figurerede i 1-0 sejren over Veris tilbage i september 2013. Den sejr hives frem, fordi det var eneste gang i ni kampe mod de tre tophold i rækken, Sheriff, FC Tiraspol og Veris, at Zimbru hentede tre point i et indbyrdes topopgør.
Af de 56 mål, som Zimbru scorede i sidste sæson, er Sergey Tsyganov (13 mål), Radu Ginsari (6), Ademar Xavier (4) og Andrei Cojocari (2 + et hav af oplæg) fortid i klubben ligesom adskillige andre. Holdet er ikke uden europæisk rutine, men har ikke for vane at imponere på udebane, hvor man så sent som i 2012 spillede 0-0 mod walisiske Bangor, der har resultater som 0-13 samlet mod HJK Helsinki i 2013 og 0-8 samlet i denne sæson mod islandske Stjarnan.
I første kval-runde havde holdet ikke meget at byde på mod makedonske Shkendija på udebane, hvor man tabte 1-2. Målet blev sat ind på straffespark, og man formåede kun at skyde indenfor rammen to gange på 93 minutter.
Det får mig til at tro på, at modstanderne fra CSKA Sofia ikke bliver voldsomt pressede i aften. I forvejen bør Bulgariens #2 være længder bedre end Moldaviens #4, specielt med tanke på, at hovedstadsklubben stod exceptionelt solidt i sidste sæson.
FIRE (!) mål lukkede holdet ind i 19 hjemmekampe i sæsonen, hvoraf tre af dem var mod de suveræne mestre fra Ludogorets. Holdet har godt nok mistet to franske forsvarsspillere i Mendy og Foug-Porret, men råder omvendt stadig over VM-målmanden M’bolhi, som leverede flere fantomindsatser for Algeriet under slutrunden. Derudover har man allerede hentet fine erstatninger ind for de to franskmænd i form af Aleksandar Tunchev (tidl. Leicester) og Den Haag-forsvarsspilleren Christian Supusesa.
Alt i alt har jeg meget svært ved at se Zimbru komme på tavlen her med et kraftigt decimeret hold, så næsten to gange pengene på Clean Sheet til CSKA virker meget gavmildt.