Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 23. december, 2018 18:30
Kamp: Benfica - Braga
Spiltype: Match odds
Udfald: X2
Odds: 2.30
Spilbar ned til: 2.20
Status: Tabt

Ja, Benfica er favoritter. Ja, den indbyrdes historie er helt overvældende på ørnenes side, især hvis man fokuserer på kampe spillet på Da Luz, hvorfra Braga kun én eneste gang i en lang forhistorie er rejst hjem med en sejr. 

Men Braga har kun tabt én kamp i sæsonen, 0-1 ude imod Porto i sidste måned, er ikke belastede af europæisk fodbold, og ser all-round stærkere ud end de har gjort i de sidste par år. 

Modsat er der tegn på slitage hos Benfica. Den europæiske kampagne har ikke været helt så pinligt dårlig som sidste år men det skyldes nok en lidt svagere CL-gruppe end før. Der er sprækker i ørne-panseret. Dårlige vibes rundt om træner Rui Vitoria og en trup, der nok er lidt svækket i forhold til tidligere sæsoner. 

Mange af Benficas sejre, også hjemmesejrene, har været beskedne og/eller heldige. I sidste måned tabte man 1-3 hjemme til upåagtede Moreirense. Ørnene har mistet lidt af den store dommertække, som de før har haft. Noget af det tilskriver jeg VAR, der nu på anden sæson anvendes i Portugal. Fik således dømt straffe imod sig – hvad der tidligere ville have været utænkeligt på Da Luz – i en 1-1 hjemmekamp imod Sporting tilbage i august. 

Det eneste, som Braga har savnet for at nå helt til tops er resultater imod topholdene. Ok, der var lige den der 0-1er på Dragão, men Sporting har man slået hjemme. Dette bliver sæsonens første møde med ørnene. På spil og resultater alene skal de i denne sæson måske lidt mere pragmatisk spillende arsenalister have en usandsynlig, men spilbar chance for at få noget ud af kampen. Benfica er ikke så gode som før og er tilpas pressede i tabellen til, at de helst skal have en sejr hvor Braga godt kan være tilfredse med uafgjort. 

Begge hold har spillet midtuge-pokalkampe, Braga endda i 120 minutter, men med rotation, så jeg tillægger det ikke den helt store betydning. Benfica savner Rafa på midtbanen og har Salvio, ligeledes midtbane, tvivlsom med en skade. Braga må undvære midtbane Raul Silva, der har karantæne, andenmålmand Matheus er fortsat ude med en langvarig skade, og endelig er midtbane Xadas skadet. 

Liga: Portugal Primeira

Spilbar ned til: 2.20