Sportsgren: Badminton
Udbyder: bet365
Dato: 5. december, 2015 1:00
Kamp: Beiwen Zhang - Line Kjærsfeldt
Spiltype: USA International - Semifinale - Kvinder
Udfald: 2
Odds: 3.75
Status: Tabt

Badminton -> USA International -> Semifinale kvinder

En af de type spil jeg godt kan lide. To spillere som ser ud at skulle spille en ret lige badminton kamp. Nu vist Beiwen Zhang er en badminton spiller med flotte meritter, men det ændrer ikke på at hun på 8måneder er gået fra nummer 12 til nummer 31 på verdensranglisten. Hvis vi ser på hendes resultater som har medvirket til en 12. plads så gemmer der sig i 2014: sejr i Peru, USA, Brasilien og Holland. Dvs. ingen på Super serie niveau. Hun har så i 2015 flyttet fokus til Super serien og det er gået med bedste resultat, flere 2. runder, altså ingen 3. runder eller længere. Hun spiller nogle fornuftige kampe ind imellem mod store spillere, men formår ikke at presse dem for alvor. Det er dog vigtigt at nævne at Beiwen på ingen måde burde være ”over the hill”, hun er 25år og altså til tider spiller op med spillere over Lines umiddelbare niveau.

Line Kjærsfeldt har forhåbentlig en stor fremtid foran sig, jeg så både hendes semifinale og finale i det netop overståede Skotland Open. En turnering hun vinder ved at slå hhv. Beatriz Corrales, seedet 2, og Kirsty Gilmour, seedet 1. Spillere som hun inden disse opgør var nede hhv. 1-3 og 1-4 i indbyrdes opgør. Noget kunne tyde på hun spiller hendes livs bedste badminton. Hun spillede i hvert fald rigtig flot. Er dette så nok til at udfordre en tidligere nummer 12 i verden? Ja det mener jeg. Hun har før presset selveste Li Xuerui 22-24 i et sæt, været i tre sæt mod Sindhu. Hun fik også stor ros for hendes præstation mod Wang Shixian til Denmark Open selvom hun på papiret tabte klart. Og nu ser det ud til at hun har lagt lidt ekstra på hvorimod det går den anden vej for Beiwen Zhang.

Ved selve turneringen her i USA har Beiwen fejet modstanden til side, mens Line i første runde var i tre sæt mod Jaquet fra Schweiz som hun bør slå stort. Dette kan der være mange forklaringer på, men det er normalt at skulle ”spille sig ind” i en hal.

Hvad så med hjemmebanen? Det er selvfølgelig en faktor og Beiwen Zhang har som skrevet også tidligere vundet i USA (hun er i øvrigt født langt fra USA og har i flere år stillet op for Singapore, hun er født i Kina…. Men en kontrovers med træneren i Singapore har eftersigende fået hende til at søge mod USA). Hun spillede i år i USA hvor hun i 2. runde taber til en velspillende Sayaka Sato fra Japan.

Alt i alt en kamp mod Line Kjærsfeldt som lige har overhalet Beiwen Zhang på verdensranglisten på Beiwens hjemmebane hvor jeg forventer at Kjærsfeldt bærer det momentum hun har videre. Det er i øvrigt 2 uger siden der var finale weekend i Skotland så hun skulle haft mulighed for at vende sig til tidszone restituere osv. Beiwen var senest i kamp sidste torsdag i Macau (på de anden af Jorden i forhold til USA), dette har sikkert ikke meget betydning. Bemærk Line åbnede i 3,00 og dette fandt jeg ikke interessant, jeg kan ikke forklare prisstigningen. Dette kan selvfølgelig give bange anelser, men finder omvendt forholdsvis tit sted på badminton markedet. Jeg ender tæt på 30% til Line, spilbar til 3,50.

Badminton USA International – Semifinale damesingle

Spilbar til 3.50