Udbyder: Betfair
Dato: 15. maj, 2014 0:28
Kamp: AZ Alkmaar - Groningen
Spiltype: Match Odds
Udfald: Groningen
Odds: 4.60
Status: Tabt
Vi er fremme ved Europa League-kvalifikationsfinalerne, der spilles over to kampe, og her er jeg ekstremt meget til underdogsne fra Groningen i første kamp i Alkmaar.
Jeg mener ikke, man bør undervurdere, at AZ spiller kamp nummer 57 (!) i aften i denne sæson – Groningen kamp nummer 38 (!!) AZ har været gennem en lang, lang sæson hvor man nåede semifinalen i den hollandske pokalturnering og spillede seks Europa League-slutspilskampe, seks Europa League-gruppespilskampe og gudhjælpemig også seks kampe for at kvalle ind til EL-gruppespillet.
AZ melder både Roy Beerens og Aron Johannsson stærkt tvivlsomme – to herrer, som til sammen stod for 22 mål og ni oplæg i sæsonen. Ret skal være ret – ingen af dem var med i 3-0 sejren over Heerenveen, men jeg spår dem store problemer mod et Groningen-hold i storform. Otte sejre på stribe er det blevet til, her i blandt to suveræne sejre over Vitesse Arnhem i de første to kampe om EL-billetten, hvor man bl.a. tævede Vitesse med 4-1 på deres ellers stærke hjemmebane, Gelredome. I de seneste fire udekampe har Groningen scoret 10 gange, og spillestilen er der ingen grund til at lave om på.
Interessen virker heller ikke til at være der for AZ. Havde som minimum 15.100 tilskuere til alle hjemmekampe i sæsonen – kun 12.200 så 3-0 sejren mod Heerenveen. Jeg tror ganske enkelt, AZ-spillerne er mætte efter en stor sæson og at de får svært ved at finde den sult, som Groningen møder op for tiden.
Spottet er det samme som i sidste sæson hvor Twente mødte Utrecht og stod i 1,60 hjemme efter en sæson, hvor de også havde spillet Europa League i efteråret. Twente tabte første kamp med 0-2 hjemme og endte med at give EL-billetten til undertippede Utrecht.
Nydeligt odds på gæsterne.