Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 21. januar, 2019 15:00
Kamp: Australien - Uzbekistan
Spiltype: Begge hold scorer?
Udfald: JA
Odds: 2.10
Spilbar ned til: 1.96
Status: Tabt
Den korte version er, at australierne er overvurderede og at odds på Socceroos-sejren derfor er skævvredne. Desværre er de ellers tidligere meget attraktive X2-odds blevet trukket ned, sikkert af såkaldt skarpe penge, og et skud på den rene uzbekiske sejr er trods alt temmeligt risikabelt selv om alt over 4.50 på uzbekisk sejr i min bog er udmærket værdi.
I stedet prøver vi et mere ulogisk men ikke desto mindre værdiholdigt spil på, at begge hold får scoret i ordinær tid med den sardoniske detalje tilføjet, at uzbekerne, der ellers er at regne for et meget defensivt spillende hold, har scoret i alle deres gruppekampe hvor australierne ikke formåede at score imod Jordan og i det hele taget ikke har været overbevisende ved denne udgave af Asian Cup.
Godt nok er australierne forsvarende mestre, men for fire år siden, hvor Socceroos måske var et lidt bedre hold end de er nu, havde man hjemmebanefordel. Australierne har både aktuelt og historisk vist sig noget svagere når de har spillet i mellemøsten. Emiraterne er heller ikke nabolag for uzbekerne, men centralasiaterne kan alligevel påberåbe sig mere hjemmefordel end australierne, der i enhver tænkelig forstand er på udebane her. Uzbekerne har i mine øjne spillet en udmærket turnering frem til nu, har et udmærket teknisk niveau og en dygtig og erfaren træner i Hector Cuper.
Væsentligt, så træder det kontroversielle VAR-system i kraft her fra knockoutkampene. Det giver mulighed for flere mål pga. retroaktivt tildelte straffespark. Med det her valgte væddemål behøver vi ikke at bekymre os om, hvad vej eventuelle målgivende VAR-domme falder.
Liga: Asian Cup 1/8-finale
Spilbar ned til: 1.96