Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Tennis
Dato: 6. marts, 2014 13:29
Spiltype: Set Betting
Udfald: Falla 2 - 0
Odds: 2.92
Status: Vundet
Alejandro Falla besejrer Federico Delbonis 2-0 i sæt til odds 2,92 ved Betfair. Spilstop tidligst 20:00 torsdag aften.
En flot fodboldaften i går afløses af en ret fesen torsdag, hvor fodboldudbuddet vist kan gøres op på en ret lille babyhånd. Så er det godt, at Indian Wells-tennisturneringen starter i Californien, hvor jeg synes Alejandro Falla ligner et superspil mod Federico Delbonis.
Selvom begge sydamerikanere er udprægede grusspillere, gør Falla sig klart bedre på hardcourt end Delbonis, som udenfor Sydamerika har tabt 11 af sine sidste 12 opgør på hardcourt.
Delbonis kommer i god form efter en turneringssejr i Sao Paulo for fire dage siden, men har altså også fået tilsvarende lidt restitution, og skal oven i købet på en pæn rejse fra Brasilien til Californien, ligesom han skal omstille sig fra grusunderlag til hardcourt.
Delbonis har ikke spillet på hardcourt siden midten af januar, hvor han i øvrigt tabte begge sine kampe til Blaz Rola og Donald Young uden at tage sæt, og Delbonis er usandsynligt dårlig til at skulle skifte fra grus til øvrige underlag som hardocurt, indendørs hardcourt og græs, når der går længere tid mellem spil på de forskellige underlag.
I tilfælde, hvor Delbonis går mere end seks uger uden at spille på hardcourt, hvilket er sket ni gange siden 2010, har argentineren tabt i ALLE ni tilfælde, hvor han ikke har fået et ENESTE sæt i nogle af kampene.
Alejandro Falla har i modsætning til Delbonis været i Nordamerika i tre ugers tid, hvor han er turneret rundt mellem Panama, Mexico og USA, hvor der i alle tre tilfælde blev spillet på hardcourt. Både på Panama og i Delray Beach trak Falla sig med en skade, men til gengæld virkede Falla i fin form, da han kvallede in til turneringen i Delray Beach med to-sæts sejre over Thanasi Kokkinakis og Nicolas Meister, inden det blev til nederlag til Dudi Sela i første runde.
Falla kan fremvise en imponerende statistik på 15 sejre og fire nederlag i 2014, og selvom størstedelen af sejrene er faldet på Challenger Touren, så er hans argentinske modstander i aften ikke rangeret højere end flere af de modstandere, som er faldet til Falla i løbet af 2014 når det kommer til spil på hardcourt.
11 af Fallas 15 sejre har været uden at afgive sæt til modstanderen, så kører 2-0 her, også med henblik på Delbonis’ helt vanvittige statistik på underlagsomstilling.