Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 17. august, 2018 22:00
Kamp: Albacete - Deportivo la Coruña
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.50
Status: Tabt
Ultrakort tip til premieren i Segunda’en. Både værdi og instinkter vil meget ofte være imod nedrykkerne, men ingen regel uden undtagelser.
La Coruña ligner på forhånd et hold, der har sat skarpt sigte på hurtig tilbagvenden til den bedste række. Selv om nordspanierne blev eftertrykkeligt hægtet af sidste sæson har man en vis erfaring udi genoprykninger, bl.a. fordi man fremdeles opererer med et af Segunda’ens største budgetter.
Gennemtrækket af spillere har været ganske højt som man næsten kan forvente det hos en nedrykker, men galizierne har også hentet gode erstatninger til, herunder solide Natxo González til managerposten. Han har mest gjort det i lavere rækker men må betegnes som lidt af en oprykningsspecialist.
Hjemmeholdet Albacete har også skiftet manager efter en knap nok middelmådig sæson, har også skiftet en hel del ud i truppen, men i modsætning til La Coruña ser man lidt tynde ud især i defensiven, der tilmed er fraværsramt. De sidste par venskabskampe i en ellers vellykket optakt er tabte.
Det er early days, Segunda’en er en lang og stenhård turnering, og der er yderligere usikkerhedsmomenter når det er en premierekamp hvor vi lalleglade går efter en favorit-udesejr. Men det er i min bog også premiere-faktoren, der gør odds på udesejren spiselige. Hvis La Coruñas opryknings-push går som planlagt vil det være sjældent, at vi får 2,6 gange skallerne igen på en udesejr til dem igen.
Albacete savner venstreback Olivera og midterforsvarerne Moreno og Herrero. Desuden er midtbanespillerne Alvaro og Pelayo væk med skader. La Coruña savner forwarden Santos og har desuden netop solgt midtbane Borges til Tyrkiet.
Liga: Spanien Segunda
Spilbar ned til: 2.50