Udbyder: bet365
Dato: 11. februar, 2016 10:30
Kamp: Ahsan/Setiawan - Goh/Tan
Spiltype: Thailand Masters Herredouble kvartfinale
Udfald: (Goh/Tan vinder)
Odds: 3.5
Spilbar ned til: 3.25
Status: Tabt
Nummer 2 Ahsan og Setiawan mod nummer 16 Goh og Tan .
Ahsan og Setiawan kan være en skræmmende double modstander og er på de første bolde i en klasse for sig selv. I herredouble siges de tre første slag over nettet at være afgørende og disse er svære at overleve mod Ahsan og Setiawan. Det betyder også at der kan opstå nogle stimer i en kamp som denne og et sæt kan lynhurtigt være afgjort.
Ahsan og Setiawan har utallige flotte skalpe på deres cv, senest i 2015 hvor de vinder vm på hjemmebane og superserie finalerne i Dubai. Udover dette i 2015 en enkelt super serie sejr i Malaysia. Deres tju-bang spil bærer også overraskende nederlag med sig, i 2015 kan nævnes: Gunawan/Kido, Wang/Zhang, Conrad/Kolding, Liu/Li, Fernaldi/Sukamuljo. De har i år ikke spillet andre turneringer en denne i Thailand og det kan ikke forventes at de rammer topformen nu, deres mål i 2016 er uden tvivl OL, som i øvrigt alle andre top 10 spillere. I badminton er OL den hellige gral og optakten hertil er startet for lang tid siden. Den indonesiske konkurrence i herredouble er ikke eksisterende og Ahsan/Setiawan er selvskrevet til at deltage.
Goh og Tan har fået et forrygende start på 2016, og vandt India Masters for 2 uger siden med flotte sejr over Boe/Mogensen, Ivanov/Sozonov og Ko/Shin der vandt vm i Danmark. Jeg så kampen mod Boe og Mogensen og her var Goh og Tan suveræne, Boe og Mogensen var ikke i god form heller. Goh og Tan er en double der i den grad har udviklet sig og det bliver spændende at følge dem i år, de ligger i meget skarp konkurrence om OL billet med genopstående triple K og Tan om den Malaysiske billet. Der skal derfor præsteres i samtlige turneringer de deltager i.
I denne turnering har begge par set overbevisende ud. Goh og Tan med 21-16 21-10 og 21-11 21-17, meget suveræne cifre i en herredouble. Ahsan og Setiawan har set ligeså godt ud med 21-14 21-12 og 21-14 21-16. Ingen af parrene har fået reel modstand og generel er herredouble rækken lidt skuffende her i Thailand.
En double der kan blive rigtig tæt, seneste møde i 2015 endte 21-19 21-19 til Ahsan og Setiawan, Goh og Tan er kun blevet bedre siden og jeg tvivler på at Ahsan og Setiawan er i topform.
Opsummering: en herredouble der kan blive rigtig god og spændende, det kræver at Goh og Tan er på fra starten hvis de skal være med, men så er de bestemt ikke uden chance og de bør være topmotiverede og fyldte med selvtillid.