Udbyder: Betfair
Dato: 24. marts, 2014 0:00
Kamp: AGF - ESBJERG
Spiltype: Match odds
Udfald: Esbjerg
Odds: 2.1
Status: Vundet
Opgøret mellem AGF og Esbjerg er en kamp mellem Superligaens nummer seks og fem. Efterårets to opgør i Esbjerg er endt med en sejr til hver, men det udelukker ikke, at der her anbefales et spil på en Esbjerg-sejr.
FORM
Som bekendt har AGF’s forårssæson indtil videre været temmelig turbulent. Fyringen af Peter Sørensen har ikke umiddelbart stabiliseret resultaterne, men det er trods alt blevet til syv point i fire ligakampe. Det er isoleret set fint nok, og især mandagens fightersejr i Randers bør tilføre holdet en pæn portion selvtillid, men medtager man pokalnederlaget til AaB, ser man, at holdets hjemmebanestatistik for foråret langt fra er imponerende: En uafgjort og to nederlag samt en målscore på 4-10 er udbyttet efter pausen, og ser man på hele sæsonen, er det blot blevet til tre sejre og 11 point i 10 hjemmebaneforsøg.
Esbjerg er derimod kommet flyvende ud fra vinterpausen og har muligvis været ligaens bedst spillede hold. Tre sejre og en uafgjort er det blevet til i ligaen, og indsatsen var bestemt godkendt, da holdet røg ud af Europa League. I løbet af sæsonen er det kun blevet til tre udesejre i ligaen, men dette skyldes i høj grad den ringe periode, holdet var inde i fra oktober til december. Den eneste ligakamp på udebane i foråret blev vundet uden de store problemer, og dertil kommer en uafgjort fra Firenze.
AFBUD
AGF er hårdt ramt af karantæner til opgøret, og det er en stor del af forklaringen på, at en Esbjerg-sejr anbefales. Forsvarsstyrmanden Anders Kure er på den bekostning ude, og det samme er Danny Olsen, som har været den store offensive motor. Dertil kommer David Devdariani, som også har karantæne. Steffen Rasmussen og Dominic Oduro er stadig ude med skader.
Esbjerg har ingen folk i karantæne, men de har til gengæld en del skader. Jens Bertel Askou, Jesper Rasmussen og Mohammed Fellah er alle ude af kampen, og dertil kommer Jacob Nielsen, Frederik Rønnow og Emil Lyng, som endnu er tvivlsomme. For de tre, som er definitivt ude, er de direkte erstatninger på plads, mens det vil være et større tab, hvis Emil Lyng ikke kan være med.
KONKLUSION
Vi har altså at gøre med et hakkende AGF-hold, som møder ligaens måske bedste hold indtil videre i foråret. AGF har ikke haft det godt på eget græs, og dertil kommer, at to af de store profiler sidder uden for med karantæne. I min verden bør Esbjerg være det bedste hold, og jeg ser derfor et udmærket spil på en udesejr til 2,1 hos Betfair.
AGF – Esbjerg 2, 2,1 hos Betfair