Sportsgren: Håndbold
Udbyder: Danske Spil
Dato: 28. april, 2016 20:30
Kamp: Aarhus Håndbold – KIF Kolding København
Spiltype: Vinder kampen
Udfald: KIF Kolding København
Odds: 1.58
Spilbar ned til: 1.55
Status: Vundet

KIF Kolding København har haft et lille kompleks mod Aarhus. Senest er det blevet til to uafgjorte mod Aarhusianerne. Oveni kommer KIF Kolding Københavns skuffende åbning på slutspillet med et nederlag til Skjern og uafgjort til GOG.

De faktorer taler ikke ligefrem for spillet – men til gengæld er jeg ret sikker på, at det er derfor markedet har reageret med det odds, vi kan få – og det er for højt i min optik.

Aarhus Håndbold har en del fravær. Topscorer Torben Petersen er knæskadet, samt er førstevalget i målet Emil Nielsen også ude. Til gengæld er Henrik Hansen klar igen, efter han udgik af kampen mod Aalborg – spørgsmålet er, hvor fit han er.

Senest hentede de et point mod Aalborg, hvilket var mod min forventning. Men det var også mod et ungt Aalborg-hold. KIF Kolding København kommer med rutinen, og her tror jeg, at de vil få det hårdt, da Aarhus, udover Rune Ohm og Henrik Hansen, er et meget ungt hold.

Ydermere har Henneberg kæmpet med en dårlig finger, og den hurtige fløj Schilling har også kæmpet med en skade.

KIF Kolding København er typisk et hold, der stempler ind, når det virkelig gælder – her er rutinen bare så vigtig.

Ortega har desuden haft over en uge til at forberede sit hold – de lange pauser kommer de “aldrende” KIF-spillere til gode. Aarhus har “blot” haft fire dage.

Jeg forestiller mig, at Aarhus får svært ved at bryde koldingensernes forsvar, og med de mange skader på det seneste, så ser jeg dem tabe kampen.