Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 17. marts, 2019 11:43
Spiltype: Over 4.5 kort i kampen
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.00
Status: Tabt
Vi skal til grundspillets sidste runde, hvor det bliver afgjort hvem der skal med i hhv. mesterskabs- og nedrykningsspillet. Her har vi at gøre med to hold, der stadig har chancen for at komme med i mesterskabsspillet. I de to sæsoner, hvor mesterskabsspillet har været en del af superligaestrukturen, har 26. spillerunde kastet flere kort af sig end en gennemsnitlig runde. I 2016-17 blev der givet 4,3 kort pr. kamp i 26. spillerunde, mens snittet for hele sæsonen var 3,80 pr. kamp. I 2017-18 blev der givet 3,9 kort pr. kamp i 26. spillerunde, mens snittet pr. kamp i den pågældende sæson endte på 3,61. Hvis man tilmed kigger isoleret på de kampe i 26.runde, hvor der var et hold der fik afgjort deres top 6 skæbne, så var kortsnittet endnu højere. I 2016-17 var kortsnittet i de tre kampe, hvor der var minimum et hold der ikke var sikret, men kunne komme i top 6 på 5,33 kort pr. kamp. Mens det i 2017-18 var 4,6 kort pr kamp (fem kampe).
AGF skal med sikkerhed vinde for at bevare chancen for at komme i top 6, mens Aab med stor sandsynlighed også skal bruge en sejr for at komme med blandt de øverste seks. Og selvom sandsynligheden for en AGF sejr vil bringe dem i top 6 er lille, bør motivationen fortsat være stor, da de kæmper om 7. eller 8.plads, der vil bringe dem i en fordelagtig nedrykningspulje. Jeg forventer derfor en åben kamp, hvor begge hold vil jagte mål og gå efter en sejr, hvilket kan give mange omstillinger.
Det kampbillede falder meget godt i tråd med den måde Aab har spillet på siden Jacob Friis overtog cheftrænerposten for 8 kampe siden. De spiller på omstillinger og forsøger ellers at komme i mellemrum, samt at spille bredt. Tilsammen bringer det dem ofte i mand mod mand dueller, hvor deres dygtige driblere i form af Kasper Kusk og Lucas Andersen får mulighed for at sætte en mand. Alt sammen situationer, der oftest vil føre til flere kort end en et taktisk oplæg der er baseret mere på det opbyggende spil.
Hvis man kigger isoleret på de 8 kampe Aab har spillet med Jacob Friis ved roret (4,63 kort pr. kamp), har deres kampe været mere kortholdige end de 17 foregående superligakampe i denne sæson (4,35 kort pr. kamp). Aab er desuden det hold, der får begået næstflest frispark imod sig. Odds på AGF til at få flest kort kan også overvejes, men synes ikke nær så attraktivt som et samlet kortspil på over 4,5.
AGF har Adam Guira og Casper Højer Nielsen tilbage fra karantæne, hvilket taler for spillet. De har til gengæld Jens Stage ude med karantæne, hvem ellers også er god til at trække kort til sig. Aab forventes at starte med Rasmus Würtz på bænken, hvilket eller kunne være fordel for spillet. De har dog Oliver Abildgaard med i startopstillingen, hvilken har en af de værste discipliner i superligaen.
På superligaens liste over modtagne kort er Aab (2 kort pr. kamp) og AGF (1,86 pr. kamp) placereret som nr.7 og 8 og langtfra de værste bisser. Omvendt har opgøret også karakter af at være et mindre lokalopgør, hvilket kan tale for flere kort end normalt. I den omvendte kamp i denne sæson endte det således med et rødt kort og syv gule kort.
Kampen dømmes af Mads Kristoffer Kristoffersen, der er superligaens mest kortglade dommer. Han har givet 4,6 kort pr. kamp i denne sæson. Med til at trække den statistisk op, var den føromtalte kamp mellem AGF-Aab i Aarhus som blev dømt af netop ham.