Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 21. februar, 2014 19:31
Kamp: Betis v Ath Bilbao
Spiltype: Match Odds
Udfald: Ath Bilbao
Odds: 2.42
Status: Vundet
Betis-Athletic Bilbao 2, 2,42 hos Betfair
Kampen mellem Betis og Bilbao er et opgør mellem nummer sidst og nummer fire i den spanske liga. Sæsonens første ligamøde endte med en Bilbao-sejr på 2-1, og det er også en sejr til gæsterne, der her anbefales, selvom Betis vandt et indbyrdes møde på hjemmebane i pokalturneringen – en kamp, hvor Bilbao dog havde vundet første kamp 2-0.
FORM
Begge hold har på det seneste været inde i en kedelig periode. Betis har tabt fem af de sidste seks kampe, og på hjemmebane har holdet kun formået af skrabe fem point sammen i de sidste otte kampe. Godt nok blev den sidste hjemmekamp vundet, men siden da har man fået bank i Valencia (5-0) og ligeledes tabt i Granada (1-0).
For Bilbao gælder det, at holdet har fået to point i de sidste tre kampe, der dog har været mod Real, formstærke Vigo og Espanyol (nummer ni i ligaen), mens man også er røget ud af pokalturneringen. På udebane har holdet dog hentet otte point i de sidste fem kampe, hvor det senest er blevet til uafgjort i Vigo og en 5-1-sejr i Osasuna.
Værd at bemærke er det også, at Bilbao har vundet samtlige ni kampe mod de seks nederste hold i rækken, hvilket viser, hvor effektive de er mod svagere modstandere.
FRAVÆR
Begge hold er og har været ramt af afbud på det seneste, men hos begge parter begynder det at lysne. Hos Betis er stamforsvarsspilleren Antonio Amaya (18 kampe) ude med karantæne, mens Xavi Torres (ni kampe) har været akilleseneskadet siden december. Førstemålmanden Guillermo Sara er tvivlsom, mens fem spillere – med forsvarsspillerne Nacho og Paulao som de mest markante – er tilbage i træning efter at have siddet udenfor på det seneste.
Bilbao må undvære den farlige Aduriz (16 kampe, seks mål, syv assists), som er ude med karantæne, mens Gaizka Toquero (fire kampe) og Unai Albizua er tvivlsomme. Beñat og Aymeric Laporte er tilbage i træning efter et par korte pauser.
ANDET
Ser man på tabellen, må det konstateres, at det er ved at se svært ud for Betis i forhold til at redde sig. Der er 10 point op til stregen med 14 kampe tilbage, og i det sidste 17 kampe har holdet kun hentet én sejr og seks point. Dette må være meget motiverende læsning for et Bilbao-hold, der kæmper for en plads i Champions League-kvalifikationen, hvilket alt andet lige må betyde stor motivation for at komme tilbage på sporet.
Derudover mødte Betis torsdag aften Rubin Kazan i Europa League, hvilket må betyde trætte ben hos et ikke alt for bredt Betis-hold, der blot har 64 timer til at restituere. På trods af, at man sparrede 8-9 stamspillere, så har holdet kort tid til at omstille sig fra 1-1 kampen.
KONKLUSION
Det er således to hold, der er ramt af både dårlig form og afbud, som går ind til opgøret søndag. Ser man på tabellen, må Bilbao dog være favoritter, og med deres jagt på Champions League har de absolut noget at spille for. Omvendt kæmper Betis for overlevelse, men der er ikke meget, der tyder på, at det skal lykkes. Med kort restitutionstid og et på papiret langt svagere Betis-hold må pilen pege på, at Bilbao kommer tilbage på sporet. Aduriz er dog et stort tab for gæsterne, men omvendt mangler Betis mindst en af deres foretrukne forsvarsspillere, og jeg ser derfor et udmærket spil på en udesejr til 2,42 hos Betfair.