Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Dato: 26. maj, 2014 18:15
Kamp: Japan - Cypern
Spiltype: Handicap (0-1)
Udfald: 1
Odds: 1.50
Status: Tabt

Japan spiller sidste kamp inden afrejsen mod VM, og i sagens natur vil man sikkert gerne give fansene en fin afsked. Man kommer selvfølgelig med den trup, som skal repræsentere landet ved VM, men spørgsmålet er selvfølgelig, om landstræner Alberto Zaccheroni vælger absolut stærkeste opstilling, eller om der eksperimenteres.

Med relativt få kampe inden VM vil det dog undre meget, om man ikke benytter lejligheden til at spille start 11eren ekstra godt sammen, og holdets seneste venskabskampe har været imponerende:

Holland – Japan 2-2
Belgien – Japan 2-3
Japan – New Zealand 4-2

De møder et cypriotisk hold, som næppe møder super-motiverede op. Landstræneren har nemlig udtaget spillere for AEL og APOEL, selv om de to klubber stadig mangler mesterskabsfinalen. Den skulle egentlig være spillet i sidste uge, men blev afbrudt efter at en APOEL-spiller var blevet ramt af fyrværkeri, og nu har forbundet så bestemt, at kampen i stedet skal spilles om i næste uge.

Derfor bad både AEL og APOEL om at få lov at lade deres spillere blive hjemme, men fik afslag fra landstræneren, og det har næppe skabt god stemning i lejren.

Oveni er man uden flere profiler som målmand Antonis Georgallides (så man i stedet skal stå med en målmand med maksimalt to landskampe), midtbanemanden Efstathios Aloneftis og angriberen Demetris Christofi, så det er svært at se andet end en cypriotisk øretæve i Saitama.

Cypern har i øvrigt ikke vundet en venskabskamp på udebane siden 2001 og ikke scoret i de seneste syv landskampe, man har spillet.

Japan – Cypern (0-1) 1 til 1,50 hos Bet365 (under yderligere handicap) er derfor spillet.