Udbyder: Betfair
Dato: 30. april, 2014 0:00
Kamp: Sparta Prag - Jablonec
Spiltype: Antal mål i kampen
Udfald: Over 2,5 mål
Odds: 1.63
Status: Vundet
Selvom CL-bolden fra Stamford Bridge trækker mest opmærksomhed i dag, ruller bolden også andre steder i Europa. Blandt andet i Tjekkiet, hvor der er en pokalfinaleplads på spil, når Sparta Prag og Jablonec tørner sammen i den tjekkiske hovedstad.
Jablonec vandt meget overraskende første opgør med 3-1 trods status som 4,00-underdogs. Dagens gæster har skuffet i stor stil og ligger kun nummer 11 i ligaen, mens Sparta fører rækken og kan blive mestre allerede i weekenden med sejr over Teplice.
Sparta svarede dog fint igen på det skuffende 1-3 nederlag ved efterfølgende at baske lokalrivalerne fra Dukla Prag med samme cifre, mens Slovan Liberec fik ørerne i maskinen med et 1-4 nederlag til Sparta så sent som i weekenden. Dermed møder Sparta altså op i flot offensiv form.
Det får de også brug for, eftersom de er piskede til at score mindst to gange for at sikre sig videre avancement, men ved 2-0 er det Jablonec, som skal frem over stepperne, så det er svært at se kampen gå død på noget tidspunkt.
Ni af de sidste 10 indbyrdes møder er både endt med scoringer fra begge hold og mindst tre mål i kampen, så det er meget svært at se, hvorfor et spil på mindst tre mål i kampen ikke skulle være rendyrket guf.