Sportsgren: 3
Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 22. oktober, 2013 0:00
Kamp: Celtic v Ajax
Spiltype: Over/Under 2.5 Goals
Udfald: Under 2.5 Goals
Odds: 1.99
Status: Tabt

Celtic – Ajax Amsterdam: Under 2,5 mål til odds 1,99 hos Betfair af Tristan

Champions League, 3. spillerunde. Spilles tirsdag d. 22/10 kl. 20.45.
Kan følges på TV3+ med optakt fra kl. 19.30.
En kamp som begge gerne vil vinde, men som ingen af dem har råd til at tabe. Så enkelt kan betting somme tider være. Selv Celtic’s træner har udtalt, at det er lige så vigtigt ikke at tabe som det er at vinde. Jeg vil ikke afvise, at der alligevel kommer mange mål i aftenens kamp.

Tidlige mål i en kamp, der betyder så meget som denne, har det med at få kampen til at eksplodere i en målfest. Derfor har jeg også sat sandsynligheden til 45/55 for over/under 2,5 mål i kampen. Der er altså i min optik 45% chance for at spillet tabes.

Når det så er sagt, så tror jeg begge hold går til kampen med en meget forsigtig indstilling. Naturligvis er det op til Celtic at forsøge at vinde kampen, al den stund at man efter 2 kampe står på 0 point og dermed er 1 point efter Ajax i bunden af gruppen. Skulle Celtic tabe aftenens kamp står man dermed meget skidt i forhold til en eventuel Europa League givende 3. plads.

Begge hold vil naturligvis gerne vippe Milan af pladsen til videre avancement, for det er vist de færreste der forventer, at Barcelona bliver andet end gruppevinder. Derfor er kampene i aften samt om 14 dage meget afgørende for Celtic og Ajax. Og igen, det er så utroligt vigtigt ikke at tabe i aften, specielt for Celtic, da de ligger det ene point efter Ajax.

Det ville ikke undre mig, om vi får maksimalt 1 mål at se i aften, men da under 2,5 giver (i mine øjne) fine odds 2, giver jeg det gerne et skud. Det bliver som udgangspunkt en taktisk forestilling, hvor første mål sagtens kan blive det sidste.

For spillet:
Begge hold ved, at det er så utroligt vigtigt ikke at tabe denne kamp.
Der er en del afbud til kampen, og det kan godt give yderligere opmærksomhed på defensiven.
Celtic har næsten tradition for at spille målfattige kampe på hjemmebane.

Imod spillet:
Ajax udebanestatistik tyder ikke ligefrem på få mål. De seneste 3 udekampe er sluttet med henholdsvis 4, 5 og 4 mål. Men det var så også mod Manchester City, Real Madrid samt Barcelona.

Celtic (Hjemme 0-0-1 med 0-1 i CL, 0-2 i over/under totalt)
Fravær: Scott Brown (karantæne), Kris Commons og Derk Boerrigter er skadede, mens Adam Matthews og Mikael Lustig er tvivlsomme.

Ajax (Ude 0-0-1 med 0-4 i CL, 1-1 i over/under totalt)
Fravær: Bojan Krkic og Lerin Duarte er skadede, mens Moisander og Ricardo van Rhijn står som tvivlsomme.

Kort fortalt:
Jeg synes ganske enkelt, at det er et fint spil til en fornuftig betaling. Jeg gætter også på, at odds falder op til kampen, så man skal nok ikke vente til kort før kick-off med at sætte penge på spillet.

Sandsynlighed: 55%.
Value ved 1,99: 106,73. Spilbar ned til 1,85 før kommission og 1,81 efter.

Send som sædvanligt ikke hele rullen afsted.

God kamp og happy betting.
Tristan