Udbyder:
Spil her
Sportsgren: Fodbold
Dato: 22. august, 2013 0:00
Kamp: FK Kukesi v Trabzonspor
Spiltype: Asian Handicap
Udfald: FK Kukesi +1.5
Odds: 1.8
Status: Tabt
Ingen tvivl om, at Trabzonspor er klare favoritter imod den albanske sensation Kukesi, men det virker ret vildt, at man får så flot en pris på albanerne. Dette indlæg starter dog med en advarsel.
Albanske hold har om nogen været involveret i mange mærkelige oddsændringer og fixmistanker de seneste år – og derfor skal man være meget varsom med at spille på hold fra den kant af Europa. Men Kukesi ligner undtagelsen, der bekræfter reglen.
Man har nemlig en rigmand som præsident, så lige præcis hos dem er man ikke så pressede på økonomien, og således har præsidenten udlovet 300.000 euro til truppen, hvis de går videre imod Trabzonspor.
Imponerende var det i hvert fald, at man sendte ukrainske Metalurg Donetsk ud i sidste runde, og runden før det slog man bosniske FK Sarajevo, hvilket trods alt vidner om en del kvalitet. Man har angriberen Enco Malindi i karantæne, men han er langt fra en af de vigtigste spillere på holdet, så det betyder ikke alverden.
Trabzonspor har oprustet med købet af Florent Malouda fra Chelsea, men han blev skadet senest mod Besiktas, hvor Trabzonspor spillede elendigt og tabte fortjent 0-2, så han er ikke med. Det er midtbanemanden Gustavo Colman heller ikke på grund af karantæne og uden ham spillede man også idéforladt i returkampen mod Dinamo Minsk, som blev 0-0.
Selvfølgelig er der ikke den fjerneste tvivl om, at Trabzonspor er et bedre hold end Kukesi – endda også noget bedre – men albanerne kan skabe historie med en samlet sejr og har stor økonomisk incitament til at gå videre, og derfor må fix-faren være til at overse.
Og bliver kampen spillet reelt, så virker det helt skævt at give så højt et odds på, at Kukesi enten vinder, spiller uafgjort eller taber med en enkelt pind – i og med der er returkamp, så behøver Trabzonspor ikke gå stenhårdt efter sejren, og derfor er hjemmebanen normalt stor i denne type opgør.
Bemærk dog, at kampen ikke spilles på Kukesis normale hjemmebane, men på Qemal Stafa Stadion i Tirana, men Kukesi har klaret sig fortrinligt dér med sejre over både Metalurg Donetsk og FK Sarajevo – og der forventes over 10.000 tilskuere til kampen, så helt uden opbakning er man ikke.