Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 19. februar, 2021 19:30
Spiltype: Odense sejr i ordinær tid
Odds: 6.25
Spilbar ned til: 5.00
Status: Vundet
Lurer “sensationen” her? Jeg synes i hvertfald værdien ligger på Odense, og ikke hjemmeholdet.
Og det skal være sagt med det samme, at Sønderjyske stadig skal være favoritter. Men lad os se lidt nærmere på hvorfor de er for store favoritter.
Sønderjyske havde et fremragende run i januar og starten af februar, med massere sejre, og det kulminerede i Final4-pokalen sidst i januar. Spillemæssigt lignede de sig selv.
Og derfor kom “landsholdspausen” på et dårligt tidspunkt, rent momentum-mæssigt. 10 dages kamppause betød nederlag på 5-4 i Aalborg, hvor man blev skudt ud af banen 37-24 i skud og kun var lidt med i kampen til sidst.
Samtidig har man stadig et hav af skader. I Aalborg måtte man se Anders Førster udgå efter et hændeligt uheld. Daniel Nielsen, Steffen Frank, William Boysen, Anders Biel, Daniel Galbraith og Victor Rollin Carlsson var i forvejen ude for sønderjyderne, der ligeledes venter på den nye mand Matt Salhany.
Jeg tvivler på, at nogle af de nævnte er blevet klar siden tirsdag.
Omvendt er Odense godt kørende, selvom det kan lyde lidt mærkeligt med nederlag i de to seneste kampe. Men man skal lige bemærke at det begge gange har været i overtid, mod topholdene Esbjerg og Rungsted.
Mod Esbjerg var man bagud 0-3 og 2-5, men kom altså på 5-5 og tabte så i overtid.
Mod Rungsted førte man 2-1 indtil der manglede 37 sekunder.
Odense har fået Henry Hardarson og Lukas Lundvald tilbage fra skader og kan nu stille op skadesfrit. De bærende spillere som Mitchell begynder at træde i karakter, og de nye folk man har hentet ind på det lidt spøjse tidspunkt, spiller nok for en kontrakt næste sæson og er lidt ligeglade med stillingen i tabellen.
Jeg synes ikke det ser helt umuligt ud for Odense her i aften. Og Sønderjyskes ellers normalt stærke hjemmebane er bare ikke det samme uden deres tilskuere. Lang mindre pres på udeholdet.