Udbyder: Comeon!
Spil her
Dato: 10. februar, 2021 17:00
Spiltype: X2
Odds: 4.00
Spilbar ned til: 3.85
Status: Tabt
Eupens favoritværdighed er overvurderet. Formen er medgivet fin, men holdet fra det tysktalende hjørne af Belgien har ikke store pokaltraditioner. Selv om man for øjeblikket, og usædvanligt nok, ikke er direkte indblandet i nedrykningskampen så er kalenderen fremdeles tæt besat, og lørdagens udekamp – som bliver den 3. match på syv dage – imod bundproppen Waasland-Beveren må helst ikke tabes.
Amatørerne fra OC Charleroi er nået til indeværende runde af pokalen via en 1-0 hjemmesejr over Zulte-Waregem og har dermed allerede én gigantskalp i bæltet. De vallonske amatører var egentlig blevet tildelt hjemmebane til kampen imod Eupen men har måttet opgive denne fordel pga. manglende varme i banen. Måske en kilde til en vis indebrændthed? Tilskuere er der under alle omstændigheder ingen af og, varme eller ej, så er Am Kehrweg næppe plan som et billardklæde. Vi har lov at håbe på, at fysik snarere end besnærende pasningsspil vil være i højsædet her, til potentielt udlignende fordel for lilleputterne fra Charleroi.
OC Charlroi har ikke de samme problemer som Eupen med et fyldt program med mange kampe. Tværtimod. 1. amatørdivision, den tredjebedste række i Belgien, har været udsat i månedsvis pga. coronaens hærgen. Det er ikke forkert at påpege, at hvor Eupen har for mange kampe i benene og på to do-listen, så har OC Charleroi alt for få. Der mangler derfor formodentlig noget skarphed hos vallonerne, men vores underdogs vil alligevel være nødt til at vægte stenhård fight og kamp om hver eneste bold hvis de vil have en chance.
Jeg har ikke Eupen mistænkt for at nedprioritere dette opgør, men med øje på det tætte program er denne match blot én af mange. For OC Charleroi er det derimod sæsonens hidtil største kamp. Oddset på overraskelsen er klart spilbart.
Liga: Belgien Croky Cup Spilbar ned til: 3.85