Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 19. april, 2020 23:30
Spiltype: Wes Newton vinder
Odds: 2.05
Spilbar ned til: 1.82
Status: Vundet
Da jeg startede med at følge dartsporten for en 10 års tid siden var Wes Newton en fast bestanddel af verdens toppen i PDC. The Warrior, som han kaldes, var kendt for ikke at vise de store følelser, når han sammenbidt, stod helt ude i højre side af ocheen og kastede sine pile. Men siden da 2014 har vi ikke set meget til Newton, og de sidste par år har han spillet i det noget pengesvagere forbund BDO. For lige at opsummere derouten, så nåede Newton fra 2010 til 2014 at spille sig i 11 major-kvartfinaler (inkl. 3 VM-kvartfinaler), samt 4 major-semifinaler og 2 major-finaler, yderligere var han en del af Premier League i 2 år. Fra 2014 til 2018 var Wes Newton forbi 2. runde én gang (!!!) i alle PDCs store turneringer.
Newton tabte i går 4-7 mod Jim Williams, som må betegnes som favorit til at vinde hele Remote Darts League, men Newton efterlod et fint indtryk og det var tydeligt at se at han kommer fra en dartfamilie, hvor pilene aldrig ligger stille. Hans snit var ganske fint og ikke mindst hans rytme var på plads.
Det kan man langtfra sige om aftenens modstander Dean Winstanley. Godt nok er han også ud af en dartfamilie, hvor hustruen Lorraine Winstanley er blandt de bedste damer i verden. Men Dean har ikke trænet meget med fruen det sidste stykke tid. Han havde ingen rytme, OVERHOVEDET, han ramte 1’ere og 5’ere i et væk og var decideret pinlig på doublerne. Han var faktisk så dårlig, at de andre spillere jokede med at de gerne ville møde ham hver aften.
Det var lidt af en svada mod Dean ’Over The Top’ Winstanley, men den er berettiget. Hvis du vil se Dean at his best, så tjek hans legendariske 9-darter mod VVDV ved VM ud på youtube. Det bringer altid smilet frem på mig, når han løber ud af scenen. Men i aften går vi mod Dean, han taber til The Warrior.
OBS: jeg er bevidst om at spillet åbnede i odds 2,37 på bet365 (!!!), og de dermed havde den som en 50/50 kamp, men det stod kun i 7 minutter og jeg nåede det ikke engang selv. Der er dog stadig masser af værdi i 2,05!