Sportsgren: LoL
Udbyder: Dortmund - Ingolstadt
Spil her
Dato: 30. september, 2016 1:30
Kamp: LoL Worlds 2016 – Gruppespils Special
Spiltype: Antal Barons i hele gruppespillet ved Worlds 2016
Udfald: Under 55 Barons
Odds: 20.16
Spilbar ned til: 14.29
Status: Tabt

eSport -> League of Legends -> Worlds 2016 -> 20,16

Danske Spil har lavet et par specials, som på papiret er ret usandsynlige for netop at ramme odds 20,16, altså årstallet, hvis nogen skulle undre sig over det mærkelige odds.
Som udgangspunkt er mange af spillene ret usandsynlige, men synes nu faktisk alligevel, at jeg har fundet en, som jeg mener, at der holder værdi.

Hvad taler for spillet?
Der er i alt 48 kampe totalt i hele gruppespillet, og det svarer til at vi skal have 1,13 barons pr game i gennemsnit. Lad os tage et kig rundt i verden hvor mange barons, der blev taget i slutspillet inkl regional qualifiers. (Jeg har kun talt kampe med, hvori hold, som deltager ved Worlds 16, spillede med). Yderligere har jeg været lidt selektiv med dataen, da jeg selv skal sidde og tælle den op, og har derfor ”nøjes” med de fire store ligaer, altså de ligaer, som har samlet 12 af de i alt 16 hold med.
Antal barons i antal kampe for de fire ligaer er listet op herunder, samt den gennemsnitlige værdi for antal barons pr kamp. Det hedder som følger:

LCK:             28 barons i 24 kampe = 1,17 barons pr game.
LPL:             44 barons i 29 kampe = 1,52 barons pr game.
NA LCS:       40 barons i 32 kampe = 1,25 barons pr game
EU LCS:       32 barons i 25 kampe = 1,28 barons pr game
Totalt set:   144 barons i 110 kampe = 1,31 barons pr game

Dette ligger naturligvis en smule over de 1,13 barons pr game, som vi skal under for at ramme oddset, men det vigtigste har vi endnu til gode.

Til verdensmesterskabet i LoL forholder det sig sådan, at man, ligesom i normal fodbold, gerne vil have repræsenterende hold fra hele verden. I normal fodbold tager man heller ikke top 24 på FIFAs verdensrangliste med til hver slutrunde. Man tager også hold med fra lidt mere (sportsligt) ukendte steder.
Dette betyder, at vi til Worlds har to hold, som niveaumæssigt bør være væsentligt under de resterende. Disse to hold kaldes Wildcard-holdene.
Selvom Wildcard-holdene bestemt kan overraske, så er det ikke desto mere usandsynligt, og begge af holdene er kommet i grupper, hvor de sagtens kan få ørene i maskinen et par gange, og hvor jeg ikke ser det urealistisk at der slet ikke nogen barons kommer i nogle af disse kampe.
Ydermere skal vi tænke på, at de tal, som jeg har fået frem ovenover er tal fra indbyrdes ligaer, hvor der som regel er et nogenlunde jævnt niveau indbyrdes. Til Worlds er det internationale hold, som mødes. Det har vi ikke set siden maj-måned, og vi kan risikere at se den koreanske liga være alle andre totalt overlegne.
Med andre ord: Niveauet mellem holdene er svært at spå om, men vi kunne meget vel se at der er store niveauforskelle fra region til region.

Generelt set; så spilles alle kampene Bo1, det vil altså sige, at der er ikke råd til store fejltrin, og en ting som risikable barons bliver formodentlig en sjældenhed. Selv et hold, som er foran tager ikke en baron hvis modstanderens jungler er i live. Der er simpelthen ikke plads til at tage en risiko, selvom den måske er lille.

Hvad taler i mod spillet?
Det er klart, at talene som jeg nævnte tidligere jo ikke ligefrem skriger på under, men min pointe med dem var, at vi ikke nødvendigvis ligger så langt fra som oddset indikerer. Der er dog naturligvis ting, som kan ske der virkelig kan ødelægge spillet. Der skal formodentlig ikke meget mere end en enkelt kamp med 4 barons i til at ødelægge bettet. Derudover vil der formodentlig i langt de fleste kampe blive taget 1 baron. Vi skal helst have et par kampe uden barons for at gøre os forhåbninger om, at bettet holder.

Jeg skrev ovenover, at der bør være niveauforskel mellem wildcard-holdene og de resterende, men dette er naturligvis ikke nogen selvfølge, og det wildcard hold, som der var med til Mid-Season Invitational i maj-måned var ikke helt uden evner. Jeg må kaste håndklædet i ringen og indrømme, at jeg ikke ved meget om de to wildcard hold her. Det er ikke meget information, som vi har til rådighed.
Skal bettet her gå hjem vil det være mest optimalt hvis de er ekstremt elendige. Vi får dem begge at se første dagen, hvor det ene hold møder ROX Tigers (1. seed fra Korea), mens det andet wildcard-hold møder Edward Gaming (1. seed fra Kina). Ingen barons i disse to kampe, vil klart være at håbe, men da det også er første kamp for ROX og Edward Gaming, så kunne der måske være ekstra forsigtighed at spore.

Konklusion:
Vi kaster os ud i noget af et langskud her. Spillet går på under 55 barons i gruppespillet, altså 54 barons eller færre, og det svare til 1,13 barons pr game. Ingen af regionerne har været omkring dette tal, men dette er en helt anderledes turnering, og niveauforskellen mellem nogle af holdene er markant større end vi så i de respektive regioner.
I min optik et ganske fint odds på 20,16 på 54 eller færre barons i gruppespillet til Worlds 2016. Jeg vil give omkring en 7-8% for dette udfald, og dermed spilbart ned til odds 14,29. Spillet findes hos Danske Spil.