Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 18. februar, 2020 16:35
Spiltype: Al-Taawon (Draw no bet)
Odds: 2.62
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet
Temmeligt usædvanligt for et saudisk-qatarisk opgør spilles denne kamp rent faktisk på et af de to holds hjemmebane, i dette tilfælde altså på Al-Taawons turf i Buraidah. Jeg skal ikke begynde at spekulere i dårlig stemning – vil dog lige pege på, at Al-Taawon godt kan trække femcifrede tilskuertal – men det er klart nok en fordel for sauderne, at de får lov at spille foran egne tilskuere i stedet for foran nogle få hundrede presseakrediterede på et eller andet gudsforladt stadion i en tilfældigt udvalgt lille golfstat.
Vidst hører Al-Taawon kun til i den saudiske sub-top, og vidst er den qatariske liga på vej fremad med kæmpeskridt (en splash-effekt af forberedelserne til VM 2022), men så meget er der heller ikke til at skille de to ligaer ad. Begge rækker er prægede af købehold med halvgamle has-beens i trupperne. Man skal ikke stirre sig helt blind på Al-Duhails nylige erhvervelse af Mario Mandzukic, eksempelvis. Den ikke længere helt unge kroat har ikke scoret i en betydende kamp siden maj sidste år.
Jeg vurderer Al-Duhail som lidt stærkere end Al-Taawon, men kun lidt: Begge hold kom fint fra start i første gruppekamp; Al-Duhail via 2-0 hjemme over iranske Persepolis og Al-Taawon med 1-0 ude imod emiratiske Al-Sharjah. Persepolis er et bedre hold end Al-Sharjah, men persiske hold er ofte meget afhængige af deres hjemmebaner. Det samme gælder i nogen grad for qatariske hold. Al-Duhail har ikke fået tre points med hjem fra udekampe imod saudiske hold siden 2015 – altså heller ikke når udekampene har været henlagt til neutral bane. Og så er vi tilbage hvor vi startede: Hjemmebanen, som til denne kamp virkelig er en hjemmebane, vejer tungere, end markedet mener. Værdien er på sauderne.
Liga: AFC Champions League, Gruppe C
Spilbar ned til: 2.50