Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 25. januar, 2020 16:00
Spiltype: 1
Odds: 2.80
Spilbar ned til: 2.50
Status: Vundet

Der er stadig en vis risiko for, at denne kamp bliver aflyst. AFC, der er Asiens svar på UEFA, valgte nemlig at fradømme alle iranske hold hjemmebanen i de kontinentale turneringer i lyset af den anspændte situation i regionen. Det fik samtlige iranske hold til at melde afbud. AFC kom derefter med den salomonske løsning, at iranerne fik lov til at spille deres hjemmekampe i de forenede arabiske emirater – således er også denne kamp henlagt til Sharjah i UAE. Om iranerne bider til bolle og stiller op er ikke helt sikkert. Det må vi som gamblere leve med.

Men man skal ikke lægge allerhelvedes meget vægt på det når iranske klub- og landshold ikke får lov at spille hjemmekampe på eget græs. Det er de nemlig vante til. F.eks. henlægges iransk-saudiske opgør rutinemæssigt til neutrale baner rundt omkring i regionen pga. det dybe fjendskab mellem de to lande. Der er med andre ord intet usædvanligt i, at denne kamp spilles på neutral bane, og man skal lade være med at behandle det som kampafgørende insider-viden, at Shahr Khodrou ikke kan drage fordel af hjemmebane. Selv om selv halvstore iranske hold uden problemer trækker femcifrede tilskuertal, så er der ikke noget, der trækker den anden vej. Denne kamp vil sandsynligvis blive afviklet i en kedelig og u-intens atmosfære.

Bahrain er i fodboldmæssig forstand et U-land. Den nationale liga er, modsat diverse andre golfstater, ikke præget af dyre købehold med mange udlandske spillere. Al-Riffa forlader sig således på en trup sammensat næsten udelukkende af hjemlige spillere – og her blegner Bahrains beskedne størrelse imod den umådeligt meget større iranske talentmasse. Shahr Khodrou er debutanter i AFC CL, men det er næsten en fordel på dette stade af turneringen, og Al-Riffa er for deres part også ganske grønne i AFC CL og fik kun lige sneget sig videre fra første kval.runde via 1-0 ude imod Chennai City fra Indien, der heller ikke er en regional fodbold-magtfaktor.

Dette er en knald-eller-fald kamp. Der er intet returopgør. Det er muligt, at premiernerver vil spille Shahr Khodrou et puds, at Al-Riffa bare rammer den gode dag, eller at kampen gåri forlænget spilletid fordi ingen tør risikere noget. Iransk fodbold er i udgangspunktet ofte temmeligt defensivt anlagt. Men objektivt set bør der være niveauforskel på de to hold. Derfor er der klar værdi på en iransk sejr.

Liga: AFC CL kvalifikation
Spilbar ned til: 2.50