Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 21. september, 2019 20:00
Spiltype: Over 2.5 mål
Odds: 2.28
Spilbar ned til: 2.15
Status: Tabt
Ikke et bet, der er stor statistisk opbakning til; Segunda’en er kendt for at være jævnt målfattig, og Almeria topper tabellen først og fremmest i kraft af deres glimrende forsvar, der kun har lukket to mål ind efter seks runder. Jeg har ingen problemer med, at få mål er det mest sandsynlige udkomme her.
Men Almerias småkedelige stats er kun den ene side af sagen. Rayo indtager fremdeles en favoritrolle, der er tilpas stor til, at den ikke kan forklares med hjemmefordel alene. Når vi desuden kan konstatere, at overspillet er bedre betalt end hjemmesejren er det efter mine begreber ikke svært at identificere værdi i mindst tre mål.En 1-0 eller 2-0 hjemmesejr er bestemt mulig, måske endda sandsynlig, men den er bestemt ikke mere sandsynlig end 3 eller flere mål.
Rayo har bibeholdt Paco Jémez som træner. Han tegner en kompromisløst offensiv stil, der tillader mange chancer i begge ender af banen. Det giver nok nogle instinktive points på sympati-kontoen, men det indlysende valg i en kamp, hvor han sidder på trænerbænken er naturligvis et overspil, ikke nødvendigvis en sejr til Jémez’ tropper. Rayos sidste to kampe er gået under 2.5-linien (og Almerias sidste to er gået over, go figure), men sidste hjemmekamps 2-0 over Santander blev skamferet af to tidlige røde kort og tegner ikke et helt korrekt billede af Rayos målsøgende spil.
Det er en bét for vores bet, at Rayo fortsat må undvære venstrekanten Garcia, der er skadet, men det kan give bedre plads til den gamle Manchester United-reject Bebé, der scorede imod Santander netop fra en position på venstre kant. Derudover er der ingen væsentlige fravær hos de to hold. Rayo får midtstopperen Pascual tilbage fra karantæne, og hos Almeria forventes midtstopperen Ibiza fortsat ude.
Liga: Spanien Segunda
Spilbar ned til: 2.15




