Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 19. september, 2019 21:00
Spiltype: 1
Odds: 3.10
Spilbar ned til: 3.00
Status: Vundet

Odds er desværre skredet temmeligt meget, men med nyheden om, at Besiktas-træner Avci formodentlig vil rotere en del i sin trup er der fremdeles værdi at vride ud af de medgivet ikke helt stabile slovakker.

EL-gruppe K ser på forhånd temmeligt hård ud og man *kunne* godt hælde i retning af at antage, at tyrkerne vil nedprioritere deres deltagelse i turneringen og i stedet gå helhjertet efter det hjemlige mesterskab. Her er man kun kommet haltende ud af startblokken med fire points efter fire runder. I næste runde har man en vanskelig udekamp imod Basaksehir – der for deres part har en endnu vanskeligere opgave imod Roma denne torsdag i EL-gruppe J – og håber måske at kunne lukrere på slid og skader hos bysbørnene i samme anledning. Derfor den annoncerede rotation, derfor det fortsatte odds-fald.

Besiktas nyere record i Europa er ikke decideret imponerende. Truppen er en uensartet sammensætning af falmende europæiske stjerner på aftægt og ungt, hjemligt talent. Men Quaresma er væk. Målene skal i stedet komme fra Burak Yilmaz, men han er først lige vendt tilbage fra en skade og bliver nok sparet med henblik på bemeldte Basaksehir-kamp.

Slovan Bratislava for deres del hører ikke til den europæiske elite, er bedømt på trupværdi ikke i nærheden af Besiktas og har, gennemgående set tilfredsstillende resultater til trods, også et så tilpas labilt DNA, at de eksempelvis blev slået ud af Europa af selveste Lyngby for et par år siden.

Man må gøre op med sig selv om man ønsker at sætte penge på et hold, der har tabt til Lyngby FC, men selv efter odds-drop og anerkendt niveauforskel har jeg ingen problemer med at finde værdi i slovakkerne. Besiktas er efter mine fornemmelser ikke et hold, der vil satse helhjertet på Europa hvorimod Slovan Bratislava med en længere sæson i benene og en lettere hjemlig mesterskabskamp samt ingen skader af betydning kan tillade sig at gå hårdere efter europæisk succes.

Liga: Europa League, Gruppe K
Spilbar ned til: 3.00