Tour de France – 5. etape
Det bliver en tur mod Alperne på 5. etape, hvor rytterne tilbagelægger blot 175,5 km. Det bliver en lille smagsprøve på, hvor der kommer til at ske etapen efter inden de rammer de første bjerge. Det bliver derfor en smule svært at spå om morgendagens etape.
Ruten
Det bliver ikke en almen sprinteretape, men der sidder alligevel et par ryttere i feltet, der vil glæde sig over Côte des Trois-Épis og Côte des Cinq Châteaux. Her vil Matthews, Sagan, Avermaet, Van Aert, Bettiol og Colbrelli slikke sig om munden, mens Viviani, Groenewegen og Ewan med stor sandsynlighed vil komme til kort. Den hårde start er guf for folk der vil i udbrud, hvor vi forhåbentlig ser Valgren og mon ikke Tim Wellens også har ambitioner om flere point i det prikkede klassement, mens Alaphilippe har førertrøjen.
Vejret
Cykling er som ikke bare fra A til B. Rytterne kører først mod nordøst indtil de rammerCôte de Grendelsbruch, hvor de derefter kører et lille stykke øst, men derefter bevæger sig sydpå mod de tre andre stigninger, der alle bestiges fra nordsiden. Efter sidste bjergspurt kører de kort mod øst inden de igen kører mod nordvest mod målbyen Colmar. Vejrudsigten siger sol, ingen skyer og medvind på de sidste tre stigninger, inden man kører ind i en modvind kort inde på nedkørslen mod mål. Derfor bliver det hårdt at komme i udbrud, mens nogle håbefulde ryttere sikkert vil forsøge sig udefra imorgen.
Taktikker
Deceunick-Quickstep vil gerne beholde trøjen en dag mere. To etapesejre i træk og en gul førertrøje er en rigtig fin start på verdens største cykelløb. Alaphillippe kommer næppe under pres imorgen på stigningerne, men med en forslået Asgreen kan de få svært ved at holde et stærkt udbrud i snor, hvis de er alene.
Sunweb vil se frem til sådan en dag. De lagde i dag pres på stigningerne, og det vil de også gøre imorgen, hvor de kan få endnu mere ud af det. Det er en af Matthews bedste muligheder for en etapesejr, der har kørt fint med i spurterne, selvom han ikke har samme fart som før.
Bora-Hansgrohe kører for Sagan, der stadig mangler de sidste procent. Han bør dog også sidde med hjem imorgen, hvor Mühlberger og Pöstlberger kan gøre livet træls for de rene sprintere imorgen. De vil muligvis sætte Schachmann i udbruddet imorgen, hvor han sagtens kan gøre det færdigt.
CCC med Van Avermaet har også gode grunde til at holde et udbrud i snor. Jeg tror dog, at de vil sende folk i offensiven, sikkert Van Avermaet selv med De Marchi eller Geshcke. Skulle det komme til en massespurt i en lille gruppe bør og skal Van Avermaet spurte sig i top 5.
Bahrain, Jumbo-Visma og EF står i samme situation som CCC. Mohoric eller Teuns har frie tøjler, men de kan også køre for Colbrelli der er god efter en lang dag. Jumbo kan gå efter en spurt med Van Aert og EF kan sende Woods i offensiven, men også kører for Bettiol, der er småhurtig på stregen.
Astana med Fuglsang plejer også at være ganske offensive på disse dage. Fraile, Sanchez og Bilbao er alle gode bud på en vinder imorgen, men kun en får lov at køre, resten skal passe på Fuglsang.
Favoritterne.
Sagan må være morgendagens favorit. Han kom til kort på 1. etape og i dag valgte han det forkerte hjul, men han bør være hurtigste mand i morgen. Det store spørgsmål er, om Sagan har formen til at køre med, hvis der bliver åbnet op for slusserne? Det tvivler jeg på. Måske han også forsøger sig i et udbrud for at udbygge føringen i pointkonkurrencen, starten passer ham godt.
Matthews får heller ikke mange muligheder som disse. Han klatrer bedre end Sagan, men mangler topfarten til at slå ham. Han vandt feltets spurt på 3. etape, hvilket giver ham et selvtillidsboost. Personligt tror jeg, at han prøver lykken i et udbrud.
Van Aert er virkelig hurtig. Jeg tvivler på Teunissen eller Groenewegen er med hjemme i første gruppe i morgen, så derfor bør han få lov til at køre sin egen chance ligesom på 3. etape, hvor han endte på en 9. plads. Han vandt en spurt over Sam Bennett i Dauphine, hvilket siger lidt om hans stærke form. Han er for tæt i klassementet til at gå med i udbrud, medmindre Alaphilippe selv er med.
Van Avermaet bør som nævnt være blandt dem, der skal køre om etapesejren. Han er dog glad for at prøve udefra, og han er udmærket klar over, at det er hans bedste chance for at ende over Sagan og Matthews. Jeg tror han prøver udefra, men han bør køre top 5, hvis han satser på spurten. Han har med stor sandsynlighed De Marchi med, der også kan gøre det færdigt.
Alaphillippe og QuickStep skal på en opgave i morgen. Personligt håber og tror jeg selv, at han skal gå med i udbrud for at holde den gule trøje, hvilket må være hans agenda. Skulle sprinterholdene dog holde det hele i snor vil han ikke have problemer med at følge med angreb på den sidste stigning. Han er i flyvende form og starter som en af favoritterne i morgen.
Schachmann må være Bora’s plan-b. Han kan meget vel også gå i udbrud i starten af etapen eller forsøge sig på sidste stigning, hvis Sagan ikke har gode ben. Det er ikke utænkeligt, at både ham og Sagan kan findes i morgendagens udbrud.
Tim Wellens punkterede på toppen af stigningen på 4. etape, og det så lidt sjovt ud. Han sagde selv, at han havde benene til at kunne have kørt med om etapesejren, hvilket han også har evnerne til. Han skal ud og score point i morgen, da 6. etape passer ham dårligere.