Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 10. januar, 2019 22:45
Kamp: Glen Durrant - Scott Baker
Spiltype: Handicap -2,5
Udfald: Glen Durrant -2,5
Odds: 1.72
Spilbar ned til: 1.52
Status: Tabt
Glen Durrant er ubestridt den bedste dartspiller ved Lakeside. Han er dobbelt forsvarende verdensmester i BDO. Han har vundet World Masters to gange og Finder Darts Masters tre gange. Det er rigtig fine titler i BDO, og han er nærmest konstant blevet mødt med spørgsmålet om entre i PDC. Spørgsmålet har hængt ham ud ad halsen, og “Duzza” har nu endelig fået styr på sine finanser, lån og skatteforhold. Det betyder, at der er kommet lidt ro på hjemmefronten, og nu kigger han fremad. Han har potentialet til at blive en habil PDC-spiller. Han er dog 48 år, og den alder har også høstet lidt tvivl hos Durrant omkring PDC. Nu handler det om BDO, men det var blot for at understrege, hvor god han er. Han er en fabelagtig dartspiller – og kæmpe favorit mod Scott Baker (1.12). Durrant slog Mark McGrath med 3-0 i første runde og så god, stabil ud.
Scott Baker er nr. 22 på BDO-ranglisten, 32 år og uden de store meritter. Han har været i BDO siden 2016, og i fairness skal vi anerkende, at han har haft et flot år i BDO i 2018. Han slog den relativt formsvage Ross Montgomery fra Skotland i første runde med 3-0, men han imponerede mange. Og nu står han over for en enorm opgave. De har ikke mødt hinanden før, så ingen mental edge der.
Jeg kiggede lidt på Bakers’ statistikker fra Montgomery-kampen. De engelske medier roser Baker, og måske klarer han også cuttet på handicap, men jeg går imod ham på den her på en flot pris hos Bwin. Jeg kiggede lidt på mængden af darts, han bruger på at lukke sine legs i en kamp, hvor han faktisk imponerer. Det er nemlig meget gennemgående og visende for hans niveau. I en kamp hvor Baker imponerer bruger han gennemsnitligt 18,3 darts til at lukke et leg. Det er ganske enkelt ikke nok mod en bare gennemsnitligt spillende Glen Durrant. Det er ganske flot isoleret set, men ikke i et match up mod Durrant. Bakers bedste leg var en 15-darter, hvor han tager 103 ud for at vinde kampen. Og selvom det er flot, så er der for mange legs, hvor han bruger for mange pile til at komme i mål. Det straffer Durrant, hvis han bare spiller op til niveau. Baker laver ikke noget bedre end en 15-darter, selvom han faktisk scorer tungt. Han havde 32 tons (100+ i nedspillet) mod Montgomery, hvilket er rigtig godt i en 3-0-sejr.
Det er dog svært at se, at Baker tager et sæt i Durrants udlæg, hvis han i snit skal bruge 18 darts for at lukke. Så kræver det en vis portion held på de rigtige tidspunkter. Omvendt ser jeg Durrant true Bakers udlæg, da han er i stand til 11-12-dartere – selv på en almindelig aften. Ligesom han gjorde mod McGrath i sin første kamp ved dette VM, hvor han både laver en 11-darter og en 12-darter. I kampen mod McGrath brugte Durrant 15,7 darts i gennemsnit til at lukke sine legs. Rammer han omkring det snit, så læner vi os opad en 4-0. Og så ser jeg slet ikke 4-1 komme i fare. Durrant spiller også med et langt højere gennemsnit end Baker gjorde i første kamp – hele 10 point bedre i snit. Jeg forestiller mig, at “Duzza” rammer mellem 90-95 i gennemsnit i denne kamp, og så får vi maksimalt Baker på 85. Og med Bakers mange darts, selvom han faktisk så fornuftig ud på D20, så tror jeg på, “Duzza” holder handicappet på -2,5. Bwin ligger et stykke over markedet med 1.72 for at Durrant vinder minimum 4-1.