Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 2. januar, 2019 20:45
Kamp: Bournemouth - Watford
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.65
Status: Tabt
Ikke så ofte, at jeg er ude på EPL hvilket hovedsageligt skyldes en simpel og aldeles u-bitter erkendelse af, at mit kendskab til ligaen ikke er nær så godt som den gennemsnitlige betters, og dermed markedets, viden. Men der er ingen lov imod villo-EPL-bets, og når nu jeg ikke har lavet andet end at se EPL henover julen skal denne kamp lige ha’ et skud.
Jeg lader mig ikke besnære alt for meget af Bournemouths resultater i juleprogrammet. Modstanderne har været stærke og sydenglænderne har spillet flest udekampe på det seneste.
Watfords modstandere har været af mere mådelig klasse, man har kun holdt ét clean sheet i sine sidste 10 kampe, og 1-1 imod Newcastle lørdag var decideret skuffende.
Men Bournemouth har især defensive fravær i bundter, har ofte svært ved at holde tæt i defensiven, og virker i det hele taget slidte. Bournemouth har haft en dags mindre hvile end Watford, der medgivet også lukker en del mål ind, men den anden side af mønten er, at Watford som regel også selv scorer i deres kampe. På det seneste ofte også hyppigere end modstanderne.
Odds er desværre skredet en del, men så længe vi holder Watford som små favoritter er vi efter min mening på værdimæssigt sikker grund. EPL er fuld af public bets og hvis eller snarere når odds på udesejren rammer det uspillelige skal man holde sig væk (eller spille den anden vej), men det leje har vi efter min mening ikke nået endnu. Value er fortsat på Watford.
Liga: England Premier League
Spilbar ned til: 2.65