Sportsgren: Dart
Udbyder: Danske Spil
Spil her
Dato: 30. december, 2018 22:00
Kamp: Michael van Gerwen - Gary Anderson
Spiltype: Kampens højeste checkout over 160.5
Odds: 3.60
Spilbar ned til: 3.50
Status: Tabt

Årets kamp. Folkets finale. Michael van Gerwen – Gary Anderson. Det bliver ikke meget større. De har begge set utroligt stærke ud ved VM. På hver deres måde. Men vi kan ikke komme udenom, at MvG er relativ stor favorit, hvorfor der eksisterer et lille faremoment for spillet. Nemlig, at det kan være ovre efter otte eller ni sæt, og vi dermed kommer til at mangle legs at tage af til et stort checkout. De spiller først til seks sæt i semifinalen.

Gary har været i sækken et par gange i turneringen, men skotten har vist den rette VM-støbning og håndteret presset på fornem vis. Han var presset af måde Jermaine Wattimena og Chris Dobey, men selvom de begge to spillede deres livs kamp, så overvandt Gary dem alligevel. Og mod Dave Chisnall så vi verdensklassen fra The Flying Scotsman. De første to sæt var forrygende. Han faldt helt naturligt lidt i løbet af kampen, men Gary har ramt det niveau, der kan presse MvG til det yderste, som han også altid tror på, han kan. Det tegner godt, og Gary har lavet 170 checkout to gange i år mod MvG og tjekker generelt stort ud.

Gary taler om, han har rygsmerter, men han håndterer dem flot. Spørgsmålet er, hvor meget det betyder, hvis kampen går langt. Jeg vil ikke lægge det store i det. Vi har hørt det før fra Gary, og han har set fin ud. Det skal dog lige nævnes.

MvG har kørt godt gennem, og kun afgivet ét sæt pr. kamp. 3-1 over Alan Tabern, 4-1 over Max Hopp, 4-1 over Adrian Lewis og 5-1 over Ryan Joyce. Hollænderen er slet ikke blevet presset endnu. Han har dog fået lavet 170 checkout i denne turnering som en ud af to. Brendan Dolan har den anden. MvG har i alle kampene haft flere skud for de store checkouts, og den måde han arbejder i triplerne på i denne turnering giver mig en tro på, at der nok skal komme skud på 161, 164, 167 eller 170 i et match up mod Gary i en VM-semifinale. MvG har været modbydelig i især T19. Hans T20 er ypperlig verdensklasse som altid, og der har heller ikke været slinger i valsen i T18 og T17. Og med det pres der kommer fra en tungtscorende Gary Anderson vil tvinge MvG til at gå efter de store checkouts, når det er. Samme argument kan vi bruge den anden anden. Der vil ikke være nogen af dem, der hænger særlig meget efter.

Det er mastodonternes kamp. Der vil blive spillet med dartmusklerne, og jeg går på et brag af et checkout her til minimum 161.