Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 19. december, 2018 15:30
Kamp: Joe Cullen - Brendan Dolan
Spiltype: Vinder kampen og får flest 180'ere
Udfald: Joe Cullen
Odds: 1.67
Spilbar ned til: 1.45
Status: Tabt
Spillet her går på, at Joe Cullen vinder kampen og samtidig opnår flest 180’ere. Turneringen har virkelig åbnet sig op for Cullen. Han må være mere motiveret end nogensinde med Peter Wrights exit til Toni Alcinas. Nu er han kæmpe favorit til at stå i en kvartfinale, og den sværeste modstander, han kan møde der, er Gerwyn Price. Og Cullen var i forvejen en dark horse til semifinalen! En big scorer og en utrolig stabil spiller, der er god på den store scene. Semifinale ved EM samt kvartfinale ved World Matchplay i år bl.a. Brendan Dolan er mest kendt for sin history making nine-darter ved Grand Prixet i Dublin. Så han er da ikke uden evner, men Cullen er niveauer over og en fremtidens mand. Dolan svælger lidt i det samme jævne niveau hele tiden. Rockstar, som Cullen kalder sig, er kun 29 år og har udviklet sig gevaldigt til at være en trussel for de fleste. Vi så det senest ved EM for nogle måneder tilbage.
Jeg har svært ved at se, hvordan han ikke skulle slå Dolan i bedst af fem sæt. Dolan spillede i første runde med 86.63 i gennemsnit og lavede kun én 180’er over 10 legs. Han var 32.14 procent på doublerne mod totalt upåagtet modstand, Lin fra kina. Dolan vandt sikkert 9-1 i legs og 3-0 i sæt. Men det havde min kone også gjort, groft sagt. Cullen spiller meget sjældent under 90 i snit i de store kampe.
Cullen kommer fra en ottendelsfinale i Players Championship Finals mod Gary Anderson, hvor han tabte 10-2. Bevares, det er Gary. Her spillede Cullen med 91.78 i gennemsnit og lavede to 180’ere. Sidstnævnte er ikke så imponerende over 12 legs, men der var også 13 140’ere kontra Garys 11. Muligheder for flere 180’ere var der bestemt. Cullen havde lukkeproblemer i den kamp med 14.29 procent på doublerne, og det sker jo af og til. Ellers slog han Steve Beaton 6-4 inden den kamp, hvor han vandt 5-0 i 180’ere og snittede 95.13. Det er mere Cullen-agtigt. Kampen før snittede han 93.87 mod John Henderson, men lavede kun én 180’er og ni 140’ere. Han tjekkede dog godt ud i denne kamp. Det var altså lidt en blandet landhandel i Players, som er den seneste major, vi har set. Pointen må være, at Cullen demonstrerede sit stabile spil med et godt gennemsnit, der slår Dolan over potentielt fem sæt.
Ved EM tog Cullen nogle gode sejre. Han slog Jelle Klaasen ud til at starte med. Her opererede han med et gennemsnit på 94.76 og vandt 4-1 i 180’ere. Så avancerede han til nogle kampe med et længere format, men det afskrækkede ham ikke, selvom han skulle møde Michael Smith. 94.02 i gennemsnit. En sejr på 10-4 og seks 180’ere mod Smiths fire. Meget flot skalp på alle fronter. Så stod Rockstar over for den forsvarende verdensmester, Rob Cross. Her var snittet ikke ligeså prangende, men 90.79 var nok til at vinde 10-8. Her blev det til fire 180’ere mod Cross’ fem. Meget tæt kamp, men hvor Cullen viser, hvad han er støbt af. Han fik en god mulighed for en finale – med Whitlock i semifinalen – men englænderen tabte 11-10. Her formåede Cullen dog kun at lave to 180’ere mod Whitlocks seks. 87.07 i snit var under niveau for Cullen i det opgør, men det kan stadig være nok til at slå Dolan.
Overordnet set efterlader Cullens seneste resultater mig med det indtryk, at han er, hvor han skal være til VM. Han får aldrig en bedre chance for en VM-semifinale end denne gang, så vi vil sandsynligvis se et vildt fokus fra Rockstar. Fokus på det stabile spil. Fokus på at lave sine ton scores. Det er min klare forventning.
Hvad så med Brendan Dolan? Jeg har været inde på hans første kamp. Det var en walk over. Ellers så vi Dolan vinde et par kampe ved Players. Han slog noget overraskende Ian White, der ellers havde været suveræn i løbet af sæsonen. Det gjorde han 6-3 med en enkelt 180’er og et gennemsnit på 86.51. Ikke imponerende stats. White faldt også sammen i den kamp. Snittet var lidt bedre i kampen før, da han slog “Dinosaur” Michael Barnard med 6-4. Her snittede Dolan 92.12, men lavede ikke en eneste 180’er. Gurney bankede ham så i ottendedelsfinalen. Det var forventet. Dolan med et rigtig godt snit ellers: 94.39. Over de 16 legs, de spillede, lavede Dolan to 180’ere. Dolan er bare ikke den store 180’er-mand. Ved Players 22 laver han én mod Josh Payne i 11 legs og to mod Mark Webster ligeledes over 11 legs. Ved Players 21 laver Dolan også kun en enkelt 180’er mod Adrian Lewis over 11 legs. Ved seneste European Tour laver han én 180’er mod Clemens over ni legs. Nej, Dolan er ikke 180’er-mand. Og Cullen står rigtig stærkt til at tage den hjem på den front.
Cullen har revanche til gode fra Players Championship 11, hvor Dolan faktisk rundbarberede Cullen med 6-1, og den tager han med stor sandsynlighed her. Jeg forventer en markant skærpet Cullen. Og Dolan bør være en overkommelig opgave trods hans sejr over Cullen tilbage i maj. 180’erne kan altid være drilske at involvere, men her er prisen så flot, at vi skal prøve. Cullen er langt større 180’er-mand end Dolan, og i den længerevarende kamp i bedst af fem sæt, så skal det her spil ikke ligge i 1.67. Det bør være i nærheden af 1.45. Betfair har lugtet lunten med deres 1.44 på samme spil.