Sportsgren: Basketball - NBA
Udbyder: Betfair Sportsbook
Spil her
Dato: 9. december, 2018 0:00
Kamp: Dallas Mavericks - Houston Rockets
Spiltype: Moneyline
Udfald: Rockets
Odds: 1.70
Spilbar ned til: 1.66
Status: Tabt

Houston Rockets skal forsøge at komme tilbage på sporet, når de natten til søndag, dansk tid, besøger Dallas Mavericks i American Airlines Center.
Rockets ligger øjeblikkeligt næstsidst i Vest-konferencen, hvilket er fuldstændig uhørt. Sidste år kæmpede de med Golden State Warriors i Vest-finalen og var blot en skade til Chris Paul, fra at stå i finaleserien mod Cavaliers. Tiderne har dog ændret sig.

I offseason var Houston ude og erhverve sig Carmelo Anthony. Det gik dog hurtigt med at finde ud af det ikke fungerede – han slugte bolden for meget til sig og tog flowet af spillet. Siden han ikke længere har været at finde på banen, ligner det noget af det gamle Rockets’ mandskab fra sidste sæson – dvs. bolden meget mere i hænderne på MVP’en James Harden. Han snittede i november 31/9/5, tæt på identisk statline fra sidste sæson som gjorde ham MVP, her vandt Rockets 9 ud af 15 kampe. Chris Paul sad ude med en baglårsskade i 3 kampe mod slutningen af november, her tabte Rockets alle 3, b.la. til Mavericks. Nu er han tilbage, men har dog set lidt rusten ud. Rockets er et muligt mesterskabshold, men det er de kun når de har Chris Paul tilgængelig.

De to holds seneste møde kom, som sagt, i slutningen af november. Her vandt Dallas med hele 20 points. Rockets er stadig et live-and-die hold fra 3’eren, og i denne kamp var det ”die”. De ramte blot 13 ud af 45 forsøgte (28,9%) mod Dallas’ 17 ud af 34 (50%). Ikke tit man ser Rockets tabe sådan en duel, men når de gør, så taber de, hvilket også blev tilfældet her. Indlysende var det dog også hvor store problemer Luka Doncic havde med James Harden. Rookien, der har haft en super start på sin NBA-karriere, havde problemer med at følge med Harden i forsvaret hele kampen. Det resulterede i Harden endte kampen med 25 points og 17 assists, oveni det havde han også 11 rebounds.

Jeg forventer at se endnu en kamp hvor Harden dominerer rookien. Samtidig bør det være et spørgsmål om tid før Chris Paul rammer sit vanlige niveau. Udover det så man store svaghedstegn ved Mavericks, der tabte med 26 til Pelicans forleden aften. Rockets lige på med en stor Harden aften, finder jeg godt betalt.