Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 4. december, 2018 16:30
Kamp: Voluntari - Hermannstadt
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Hermannstadt (Asian -0.5)
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.60
Status: Tabt
Bag det pragtfulde navn Hermannstadt gemmer sig en endnu meget ung transsylvansk klub, der siden dannelsen i 2015 er steget lodret op gennem de rumænske ligaer. I øvrigt ikke første gang man ser en helt nydannet klub bevæge sig opad med raketfart. Der er grøde i det rumænske liga-system, og sådan helt generelt har markedet det i forvejen med at undervurdere oprykkere – og for den sags skyld overvurdere nedrykkere, men dét er en anden historie.
Det er en kendsgerning, at Hermannstadt har sat tre såre sikre sejre i skabet alle de tre gange, de har mødt Voluntari, og selv om indbyrdes historie ikke er et godt grundlag for at finde værdi, så er det værd at have i baghovedet når man kigger nærmere på de to holds nyere form. Hermannstadt er i gang med en næsten pletfri serie og er stort set lige gode hjemme og ude – noget af det skyldes, at hjemmebanen er under ombygning for at kunne møde Liga I-standarder, men også den defensive og direkte stil, som transsylvanerne praktiserer – formodentlig årsagen til, at resultaterne er blevet bedre i takt med, at banerne er blevet dårligere pga. efteråret og vinteren og hold med en mere højt anlagt stil lider under tunge baner. Jeg tror, at det vil påvirke Voluntari mest, at kampen efter alt at dømme bliver afviklet i frostgrader.
Voluntari er i krise med fem nederlag (plus en tabt pokalkamp) i træk, senest en 0-5 demontering ude imod topholdet Cluj; novembers manager-fyring har på ingen måde forbedret resultaterne. Alt håb er dog ikke ude for holdet fra Bukarest-forstaden da man i Rumænien har en todelt turnering med grundspil og slutspil som det også kendes fra f.eks. Danmark. Derfor kunne man godt mistænke Voluntari for at sigte efter at rebe sejlene og stoppe blødningen med en uafgjort hvilket i givet fald godt kan blive et problem for et Hermannstadt-mandskab, der ikke er gode til selv at skabe kampene.
Men til oddset er det en acceptabel risiko; Hermannstadt har registreret sæsonens to største sejre – 4-0 i ligaen i august og 3-0 i pokalen i oktober – imod netop Voluntari, der tilmed også er lidt bagud på team news så langt som jeg har kunnet støve dem op. Voluntari savner midterforsvareren Artabe, forwarden Baran samt defensiv midtbane Sesar og selv om kun sidstnævnte kan benævnes som et væsentligt fravær, så er man værre ramt end udeholdet, der så vidt jeg ved kun savner venstreback Pamfile.
Liga: Rumænien Liga I
Spilbar ned til: 2.60