Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 20. november, 2018 20:45
Kamp: Montenegro - Rumænien
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.60
Status: Vundet
Et farligt bet, men mest fordi alt tyder på, at Serbien vil vinde gruppen sikkert med en hjemmesejr i den samtidige kamp imod den håbløse agterlanterne Litauen. Sker det er det bedste, rumænerne kan håbe på en andenplads i gruppen, en placering, som de også kan sikre sig med uafgjort. Derfor er det lidt vovet at gå ud på en ren udesejr.
Men Montenegro står med nogle alvorlige fravær og er, som en knastør observation, et ringere fodboldhold end Rumænien. Derudover er gruppesejren uden for montenegrinernes rækkevidde. Motivationsfaktoren skærer begge veje her. Og selv om serberne givetvis vil pulverisere litauerne i den anden gruppekamp må man gå ud fra, at rumænerne vil spille deres chance.
Den omvendte kamp tilbage i september endte 0-0 – det må ærgre rumænerne i dag, da de burde have vundet, men de er i det hele taget svære at slå, og ligner overordnet et hold, der er på vej ud af en langvarig krise. Bl.a. derfor hænger jeg mig ikke stort i den korte indbyrdes historie som fortæller os, at Rumænien aldrig har vundet en udekamp imod Montenegro, og at det kun er et år siden, at rumænerne blev sendt hjem fra Podgorica med et nederlag i VM-kvalifikationen.
Montenegrinerne kan sætte lid til en i enhver forstand modbydelig hjemmebane og vil næppe godvilligt lade sig køre over af rumænerne – men team news er ret markant på udeholdets side, og desuden har montenegrinerne formodentlig brændt flere kræfter af i lørdagens udekamp imod Serbien end Rumænien gjorde i samme aftens hjemmekamp imod ovennævnte Litauen. Til markedets attraktive odds på udesejren kan vi godt leve med diverse faremomenter imod vores spil.
Montenegro må fortsat undvære den ubestridte stjerne Jovetic – det var ham, der scorede kampens eneste mål sidst rumænerne besøgte Podgorica – foruden forsvarskrumtappen Savic. Det er ingen overdrivelse at kalde førnævnte for Montenegros to bedste spillere. Derudover forventes midtbane Vukcevic fortsat ude med en skade, og endelig er de to forsvarsspillere Stojkovic og Tomasevic også fraværende med skader, samlet set ganske alvorlige fravær i hjemmeholdets trup, og de opvejes ikke nævneværdigt af, at rumænerne fortsat må undvære forwarden Andone, midtbane Budescu og centerforsvareren Chiriches ligesom offensiv midtbane Bicfalvi (Husk ham. Jeg spår ham en stor fremtid) fortsat er ude med en skade. Men samlet har rumænerne et bredere materiale at tage af, og de indisponible spillere er ikke fra den samme kategori af nøglespillere som Montenegro må undvære.
Liga: Nations League Gruppe C4
Spilbar ned til: 2.60