Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 10. november, 2018 14:00
Kamp: Max Hopp - Josh Payne
Spiltype: Over/under 7.5 legs
Udfald: Over 7.5 legs
Odds: 1.78
Spilbar ned til: 1.65
Status: Vundet
Det er tid til Grand Slam of Darts. Det er en turnering, der indledes med gruppespil, hvor man spiller små kampe med formatet først til fem legs. Et såkaldt quick fire-format inden playoff-kampene, hvor der spilles væsentlig flere legs.
Dette er første kamp på programmet klokken 14.00 lørdag eftermiddag. Den højtflyvende tysker Max Hopp møder Grand Slam-debutanten Josh Payne, og her kan vi godt forvente os en relativt tæt kamp. Jeg synes, prisen på 1.78 er for høj. Vi skal blot have begge spillere på tre legs. I april slog Payne Max Hopp med 6-3 i Players Championship. Selvom Payne ligger 19 pladser lavere rangeret på Order of Merit, så er det her en tættere kamp, end hvad oddsene angiver. Jeg mener, minimum otte legs bør ligge omkring 1.60-1.65 mellem de to her.
Josh Payne er en ganske god spiller med to PDC-titler på cv’et. Han vil føle, at han har en god chance for at komme videre fra denne gruppe, hvor Peter Wright og Jim Williams udgør resten af feltet. Peter Wright har været en skygge af sig selv på det seneste, og vi aner ikke, hvornår han spiller på topniveau igen. Lille sideting: hold øje med ham ved denne turnering. Spiller han hæsligt vil der være penge at hente. Jim Williams har haft et fint år – måske ligger der allerede en fidus der, men jeg tør ikke, før jeg har set Wright og hvilke pile, han spiller med. Han skifter ofte. Men det er ikke de to, det handler om her. Pointen er, at alle i denne gruppe vil have en tro på tingene fra start, og det klæder vores spil.
Max Hopp tabte senest 6-1 til Chizzy ved World Series og kom lidt ned på jorden igen efter et flot run ved European Championship. En semifinale blev det til der, hvor han snildt kunne have afgjort det selv for at stå i finalen i Dortmund. Men han gik kold til sidst. Og så blev det James Wade i stedet. Hopp er lige uden for top 32 i verden, og han bliver bedre og bedre. Han har dog en tendens til at spille lange kampe, og det samme gælder Josh Payne. En lille bekymring er Hopps checkout-procent fra World Series. Her satte han 1/11 doubler, og hvis han ikke forbedrer sig der, så er det klart, at vores spil er i fare. Men det er en ny dag. En ny turnering, og han er stærk mentalt. Så jeg er ikke bekymret. Hopp er en moden herre trods sine 22 år.
Josh Payne har spillet lidt Players Championship på de sidste. Nederlag i udgave 22 til Dolan på 6-5. Og inden da et par sejre (To x 6-4) og et nederlag ved 21. udgave (6-1 til van den Bergh). Før det spillede han mod Ian White ved Grand Prixet i Dublin. Her tabte han 3-1 og 3-2 i sæt. Ellers spiller Payne ret mange tætte kampe på det seneste, og det understøtter også troen på minimum otte legs i denne første gruppekamp.
Jeg forventer to spillere, der på nuværende tidspunkt vil ramme omkring 87-92 i gennemsnit. Jeg forventer, at vi ser to spillere komme en del på doublerne i deres udlæg, og så skal de bare ramme en acceptabel checkoutprocent for at få dem begge på tre legs. Payne er 250 kilometer fra sin hjemby. Turneringen bliver spillet i Wolverhampton. Max Hopp får ikke hjemmebanefordelen, som han i den grad havde ved EM i Dortmund. Det jævner styrkeforholdet lidt ud. Vi skal prøve 1.78 på minimum otte legs her. Det er en kende for højt.