Sportsgren: Ishockey, Metalligaen
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 2. november, 2018 19:00
Kamp: Esbjerg Energy - Rungsted Seier Capital
Spiltype: 1X2
Udfald: 2
Odds: 2.45
Spilbar ned til: 2.19
Status: Vundet

Jeg har nu brugt nogle timer på at forstå, hvorfor Esbjerg er favoritter til aftens kamp i Metalligaen. Og det giver bare ikke mening for mig. Og selvfølgelig vinder Rungsted ikke alle deres kampe, men når værdien er der, må man afsted.

Esbjerg kunne godt ligne et hold der var kommet i gang efter en sløj start. I de sidste otte kampe er det blevet til fem sejre. Men kigger man lidt dybere i kampene, er det faktisk gået helt som forventet.
4/5 sejre er kommet mod Odense og Rødovre. Odense er den absolutte bundprop og er underdogs i samtlige kampe i denne sæson. Hjemme mod Rødovre havde man ikke de store problemer, mens man måtte ud i overtid i netop Rødovre for at hente dén sejr.
Her var man faktisk bagud indtil 10 min. før tid. Rødovre har skuffet indtil videre og er derfor også en modstander som Esbjerg normalt skal slå.
Imellem sejrene er der så kommet tre klare nederlag. Man har tabt 8-2 i Aalborg og 3-6 hjemme til Aalborg. I tirsdags tabte man hjemme 4-6 til Frederikshavn. I de to sidstnævnte kampe var man faktisk foran 2-0, men kunne simpelthen ikke holde det mod hold der scorer en del mål. Faktisk har man tilladt 15 mål imod i de seneste tre kampe.

Nu kommer topholdet Rungsted på besøg. De er ligaens mest scorende hold med 59 mål i 14 kampe. Det er svært at se hvorfor Esbjerg skal holde dem fra fadet. Rungsted spillede i tirsdag en relativ nem derby-kamp mod Rødovre som blev vundet 3-0.
Rungsted har blot tabt tre kampe i sæsonen, som selvfølgelig ingen garanti er for noget som helst, men en fin indikator.

I referatet fra Esbjergs kamp mod Frederikshavn nævnes det, at Frederikshavn var meget farlige i powerplay. 4 af deres 6 mål kom dog også i overtal.
En disciplin Rungsted også er blevet rigtig gode til.

Esbjergs normale hal er under ombygning og derfor spilles deres hjemmekampe i træningshallen. Hvis man har været i den gamle hal i Vojens, der i folkemunde blev omtalt “Blikskuret”, så er Esbjergs træningshal lidt mindre, lidt mere blik og dårligt lys.
Det er selvfølgelig ens forhold for begge hold. Men Esbjerg er kun ligaens 7. bedste hold på egen is, med blot tre sejre (én af dem i OT) i syv forsøg. Og de to seneste nederlag er som sagt påført af de to andre tophold der scorer en del mål, Aalborg og Frederikshavn. Måske det påvirker Esbjerg mest, at man ikke spiller i sine normale omgivelser.

Esbjerg stillede i tirsdags i stærkeste opstilling. Det samme gjorde Rungsted, hvis man så bort fra langtidsskadet Michael T. Christensen. Der er umiddelbart ingen teamnews der skulle have skubbet til oddset.
Jeg er derfor meget forundret over odds-påsætningen her, og har den spilbar ret langt ned.