Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 29. oktober, 2018 18:30
Kamp: Rubin Kazan - Spartak Moskva
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.60
Spilbar ned til: 2.50
Status: Tabt

Jeg har muligvis lidt Rubin-bias her. Men selv med den i baghovedet har jeg svært ved at komme uden om værdi i et spil på Kurban Berdyevs tropper. 

På den ene side er Rubin-maskinen oppe i gear efter en selv efter russiske forhold beigefarvet 17/18-sæson. Dels fordi Cesar Navas, fremdeles ligaens bedste forsvarsspiller, er tilbage igen efter et års pause, dels fordi det skrøbelige persiske Wunderkind Azmoun har fundet vej til netmaskerne på ny. 

Hos Spartak er der vanen tro vildt kaos på de indre linier. Man skal være lidt forsigtig med at forsøge at overføre galehus-effekten til spillet på banen, men det går ikke alt for godt på banen for moskovitterne, der ikke har holdt clean sheets i fem ligakampe i træk og derudover kan tænkes at være lidt slidte efter at have spillet Europa League i Glasgow torsdag. 

Træner Carrera er netop blevet fyret, og før man påberåber sig en mulig ny manager-effekt, så står det helt klart, at afløseren Riancho kun er en midlertidig løsning, der næppe får mere end nogle uger på posten. 

Imod Rubin er opgaven en helt anden og hvor bagvendt det så kan lyde anser jeg det som en fordel for vores spil, at Spartak givetvis vil komme med et mere offensivt udtryk end russiske hold almindeligvis gør. Den halvdårlige defensiv-statistik er virkelig bad news imod mesterhånden Berdyev. 

I det samlede billede er markedet for hårdt ude på det store navn. Der tages ikke nok hensyn til Rubins faktisk udmærkede form. Endelig har Spartak klart brugt flere kræfter ude imod Rangers end Rubin gjorde hjemme imod Dinamo i den forgangne uge. 

Rubin Kazan savner backen Flores, der fortsat er skadet. Midtbane Tsalagov er tvivlsom. Spartak har flere fravær, men fra en bredere trup. Backen Gigot og forwarden Rocha er fortsat ude med skader. Midtbane Ignatov og reservekeeper Selikov regnes som tvivlsomme. 

Liga: Rusland RPL

Spilbar ned til: 2.50