Sportsgren: Dart
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 28. oktober, 2018 14:30
Kamp: Joe Cullen - Rob Cross
Spiltype: Joe Cullen antal 180'ere
Udfald: Over 4,5 180'ere
Odds: 1.95
Spilbar ned til: 1.83
Status: Tabt

Favoritterne er faldet på stribe ved European Championship i Dortmund. Overraskelserne har været mange, og nu er turneringen åben for alle tilbageværende spillere. Favoritten er Rob Cross. Og han møder en utroligt velspillende Joe Cullen. Og netop af den grund ser jeg en god mulighed på 180’erne i denne kvartfinalekamp.

Joe Cullen har har slået Michael Smith med 10-4 og Jelle Klaasen med 6-2. Rigtig gode resultater, hvor “Rockstar” imponerede meget. Jeg var lidt i tvivl om, hvor vi havde ham op til turneringen, men han har igen vist, at han kan levere på den store scene. Cullen har nemlig ikke spillet godt i turneringerne op til denne. Han spillede dog fremragende ved Matchplay, hvor han slog Gerwyn Price 10-3 og dernæst Daryl Gurney med 11-3. I kvartfinalen leverede han en basker af en kamp med et nederlag på 19-17 til selveste Gary Anderson. Joe Cullen HAR niveauet på den store scene.

Rob Cross slog Richard North med 10-2. Her kunne North slet ikke ramme sine doubler, og dermed var det hurtigt overstået. I første kamp vandt Cross 6-4 over Danny Noppert. Der er en ting, vi skal være opmærksomme ved med Rob Cross. Han er stadig i tilvænningsfasen med sine nye pile. Efter VM, hvor han spillede med nogle kontroversielle darts, der havde tre forskellige vægtklasser, så har han fået konstrueret nogle pile med bedre greb. Det hørte jeg i min faste dartpodcast i fredags, hvor Sky Sport interviewede Rob Cross. Her fortalte han meget åbent om hele udfordringen med nye forventninger, nye pile og et nyt mindset. Vi har endnu ikke set Rob Cross på sit VM-niveau i 2018 – kun i små magiske glimt. Og med en velspillende Joe Cullen fortæller det mig, at vi har en god chance for minimum 16-17 legs her. Det kunne man også vælge at spille, men jeg går på noget andet her.

Jeg kan godt lide 180’er-spillet på Joe Cullen på 4,5-linjen. Når han finder formen på den store scene, så scorer han virkelig tungt. Han bankede seks 180’ere i skiven mod Michael Smith på 10 legs. Og Fire 180’ere på otte legs mod Jelle Klaasen. Det er ypperlig klasse. Med den form han har demonstreret i T20 indtil videre, så er vi godt inde på 1.95 på minimum fem 180’ere. Det er også to spillere, der spiller hinanden op. Både i forhold til tempo og kvalitet. Det bakkes dog ikke op af deres seneste møde ved Players Championship 20, hvor Rob Cross flåede Cullen i strimler med en 6-0-sejr. Her lavede Cullen dog alligevel to 180’ere over de seks legs, og det er det snit, vi skal ramme i eftermiddag.

Jeg ser 16-17 legs for mig med chance for mere. Det betyder, at Joe Cullen skal levere en 180’er hver tredje leg, og det kan jeg godt lide til 1.95.