Sportsgren: Ishockey, NHL
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 11. oktober, 2018 1:30
Kamp: Ottawa Senators - Philadelphia Flyers
Spiltype: 1X2
Udfald: 1
Odds: 2.75
Spilbar ned til: 2.53
Status: Tabt

Hjemme i Ottawa tager Senators i mod Philadelphia Flyers i nat. Bookies udviser ret stor favoritværdighed til Flyers, men den er jeg ikke helt enig i. Det er klart, at Flyers spiller for spiller har et bedre hold, men der er lidt flere faktorer at tage højde for.

Lad os starte bagerst. Hos Flyers sparer man Brian Elliot, da han stod i går, mens Michael Neuvirth er ude med skade. Det samme er Alex Lyon, der kæmper med nytilkomne Calvin Pickard om backup-tjansen. Pickard står i nat, og skal debutere for Flyers. Pickard fik kun én enkelt NHL kamp i sidste sæson, da Frederik Andersen holdt ham på bænken i Toronto Maple Leafs. Året før var Pickard backup i Colorado, og har endnu ikke kunne slå igennem nogle steder.
Jeg ser ham som den svage i den direkte duel i nat, hvor Craig Anderson står hos Ottawa. Anderson har aldrig været kendt som en top-3 goalie, men alligevel altid været beundret af de fleste for et højt niveau, hos et hold der i en del år har rodet rundt i bunden. Han var i den grad medvirkende til at Senators gik langt i slutspillet for et par år siden.

Samtidig er Flyers back-to-back. Og det er sjældent godt for et hold, især når 2. kamp er på udebane. Statistikken taler ikke for sejr. Og kampen i går kan heller ikke have gjort noget godt for Flyers. Man tabte hjemme i egen hule med hele 2-8 til San Jose Sharks, som havde haft svært ved at finde netmaskerne i de første par kampe. Flyers tabte i øvrigt også kampen før den, og har altså målscore 4-13 for to kampe.

Jeg har fra start af sagt at Senators bør ende dead-last i år. Og det kan de sagtens nå med over 75 kampe endnu. Men man er startet lidt over forventning. Man fik et enkelt point hjemme mod Blackhawks, mens man i næste kamp tog til Toronto og vandt 3-5 over storfavoritterne fra Leafs. Og det på trods af at man mangler stamspillerne Gaborik, McCormick og Pageau.
Flyers er dog heller ikke uden skader, som nævnt før. Også Knight og Van Riemsdyk mangler.

Senators blev dog sat på plads senest i Boston, så det er ikke to hold der sprudler, der møder hinanden. Men jeg synes ikke Flyers bør være så store favoritter, så jeg finder værdien på hjemmesejren.
Det kunne godt blive målrigt, men oddset er alt for dårlig her, så den holder jeg mig fra.