Sportsgren: Cykling
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 7. juli, 2018 11:10
Kamp: Tour de France - 1. etape
Spiltype: Greipel - Kittel (H2H, 1. etape)
Udfald: Kittel
Odds: 1.95
Spilbar ned til: 1.83
Status: Vundet

Denne analyse er en smule identisk med det andet Kittel-spil, der er blevet foreslået. Ruteanalysen og ordene og Kittel er ens, mens det er et andet matchup.

Ruten

Første etape af Tour de France er altid hektisk. Det er her, at løbets første gule trøje skal tildeles og der er langt mellem snapsene for sprinterne. I år kan man holde trøjen utrolig længe, hvis holdet omkring en kører en habil enkeltstart og man selv kan køre lidt kuperede afslutninger. Dog tror jeg trøjen skifter ejermand senest mandag.

De skal ud på en 189 km flad etape, som vil ende i massespurt. Der er for mange interesserede sprinterhold nede i feltet til, at et udbrud vil holde hjem. Dog er det første etape og hos nogle vil nerverne sidde ude på tøjet, og det kan skabe nogle uheldige styrt. En anden ting er mistralvinden ude langs Frankrigs vestkyst. Ikke desto mindre er det en småteknisk afslutning, hvor der indenfor de sidste 3000 meter er to rundkørsler og et højresving med 800 meter til mål. Herfra vil feltet køre ned ad bakke indtil de sidste 500 meter, som stiger med 2-3%. Der er smal sidemodvind på de sidste 800 meter.

Topfarten er derfor alfa og omega, og et dårligt lead-out kan reddes efter højresvinget, hvor en faldende terræn tillader, at man kan komme bagfra.

Andre Greipel fra Lotto-Soudal har højst sandsynligt udset sig første og anden etape til at bære sin første gule trøje. Tyskeren er dog slet ikke så hurtig som før i tiden, hvilket hans sprintertog heller ikke er. Sieberg, Jens Keukeleire og Jasper De Buyst er ikke de bedste lead-outs i feltet, men omtrent samme styrke som Katushas og Kittels.

Man må dog ikke undervurdere tyskeren, der tidligere i år har vist rigtig gode resultater på powerafslutninger, hvor topfarten er vigtigst. Han er også i udmærket form med en fjerdeplads i de tyske mesterskaber og  inden da viste han gode takter i 4 Jours de Dunkerque samt Baloise Belgium Tour. Modstanden er her langt sværere, og hans bedste placering i Schweiz Rundt var en 9. plads. Han er ikke, hvad han har været selvom afslutningen passer ham fint.

Marcel Kittel har været en skygge af sig selv siden skiftet fra Quick-Step. Alligevel er der mange ting, der taler for den hamrende hurtige tysker, der nuppede fem etapesejre sidste år. Han har altid været skidt i positions kampen, som ikke betyder det store imorgen og hans dårlige forår vil jeg heller ikke lægge det store i. Han har nemlig aldrig vundet det store ud over Tour de France etaper, hvor 14/32 af hans WorldTour sejre er fra.

Hans tog med Politt, Zabel og Martin er heller ikke blandt feltets elite, men det største problem her er, at de mangler kemi. Enten har Kittel ikke haft tiltro til sine holdkamerater, ellers har de tabt ham længere nede i feltet. Derfor var det næsten pinligt, at de ikke havde mere indflydelse i Slovenien Rundt, som var optaktsløbet til Touren. Derfor har Katusha en meget simpel opgave imorgen, og det er at placere Kittel godt inden det sidste sving med 800 meter igen. Sidder han fornuftigt der er han en reel favorit til etapen på en etape og afslutning, som er skræddersyet til ham.

Forsigtig indsats, da Kittel & co. har været ustabile gennem sæsonen. Han er dog hurtigere end Greipel, hvilket er klart det vigtigste imorgen.