Udbyder: Youbet
Spil her
Dato: 1. maj, 2018 15:00
Kamp: Halmstad - Falkenberg
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 3.10
Spilbar ned til: 2.95
Status: Tabt
Hallands-derby på Örjans Vall og et bet, der næsten er for oplagt:
Halmstads favoritværdighed kan kun tilskrives to ting, nemlig hjemmefordelen samt det faktum, at HBK indtil sidste sæson var at finde i Allsvenskan som man rykkede ud af efter en enkelt sæson. Året før var det Falkenberg, der rykkede ud. Historisk set er forskellen på de to hold ikke kæmpestor selv om Halmstad indrømmet er storebror og med hjemmebanen i ryggen godt kan påberåbe sig en papirstynd favoritværdighed.
Men det er ikke i sig selv en garanti for sportslig succes, at man er nedrykkere. Man kan næsten argumentere for det modsatte – se f.eks. på med-nedrykkerne fra Jönköpings Södra, der roder rundt på sidstepladsen uden point efter de første fire runder – især ikke, når HBKs trup substantielt er så forandret i forhold til sidste sæson, at der knap nok er tale om det samme hold. Halmstad står med tre points efter tre runder og en målscore på 1-6. Sidste år anså jeg dem for at være for gode til at rykke ned – hvad de jo altså gjorde, men først efter playoff – men i år er holdet reelt et andet, og man forsøger sig med en efter rækkens normer kontroversiel 3-5-2 opstilling, der indtil videre ikke har haft succes.
Anderledes med Falkenberg, der under det gamle Viborg-koryfæ Hans Eklund ikke gør tingene sværere, end de behøver at være i en ærkesvensk 4-4-2. Efter fire runder har man max. points, særligt nigerianske Egbuchunam imponerede med to mål i sidste rundes 3-1 hjemmesejr over bundholdet Frej, men ellers har Falkenberg behageligt nok måltrusler i alle geledder. Nok så vigtigt, så har man også noget af den medvind, der kan gøre udslaget i en ellers tæt match som vi må antage, at denne bliver.
I det samlede billede ser jeg ikke den helt store kvalitets-forskel på de to hold, og hjemmebanen er fremdeles et element, der taler imod vores spil ligesom lokalopgørs-faktoren kan gøre kampen tættere, end tabellen antyder. Derimod har det ingen betydning overhovedet, at Halmstad er nedrykkere, eller at Falkenberg havde en dårlig start på sæsonen sidste år.
Udover et par ikke vigtige langtidsskader hos hvert hold er der mig bekendt ingen væsentlige fravær, men Falkenberg har venstreback Englund i karantæne.
Liga: Sverige Superettan
Spilbar ned til: 2.95