Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 7. marts, 2018 15:30
Kamp: Pune City - Bengaluru
Spiltype: Match odds
Udfald: 2
Odds: 2.20
Spilbar ned til: 2.12
Status: Tabt
Første kamp i slutspillet i ISL og et bet med en klar bismag af vanille: Det angivne odds kan fås hos adskillige bookies og er allerede skredet lidt. Alligvel tøver jeg ikke med at erklære smal, men klar værdi i Bengaluru.
For det første fordi forestillingen om, at hjemmebanen altid er en fordel er en meget indgroet idé hos både bookmakere og gamblere, for det andet fordi Bengaluru som ‘oprykkere’ snyder statistikken, og for det tredje helt enkelt fordi man er nødt til at bøje sig for Bangalore-holdets form hvor Pune City for deres part ser ud til at have ramt et formdyk på det forkerte tidspunkt af sæsonen.
Hvad det første punkt angår har hjemmebanen i mange tilfælde vist sig at være en ulempe i denne liga. Forskellen i frekvens på hjemme- hhv. udesejre er stor nok til at være signifikant. Ligaens bedste udehold er, ikke overraskende, Bengaluru. ISLs næstbedste udehold er Pune City, der modsvarende allerhøjst er et halvdårligt hjemmehold med 12 points i ni kampe på eget græs.
Hvad det andet punkt angår er vi nødt til at udfordre en anden indgroet vane: Bengaluru er ikke oprykkere i sportslig forstand. Bangalore-holdet, der i flere sæsoner har været Indiens bedste bud på et hold, der kan dominere kontinentalt, er derimod kommet med i ISL på ren administrativ basis. Der er ingen op/nedrykning til/fra ISL, der kører i et lukket kredsløb. Men bookmakere og gamblere vurderer fortsat Bengaluru som oprykkere i stil med, ja ja, nu er de nok snart løbet tør for oprykkerentusiasme og det kan da heller ikke vare ved.
Sandheden er snarere, og så nåede vil til punkt tre, at Bangalore-holdet er hærdede gennem flere års ganske habile præstationer i den kontinentale AFC Cup-turnering og derfor ikke skal ses som traditionelle oprykkere. Det har indtil videre vist sig som en fordel for Bengaluru at deltage i to turneringer på samme tid; indtil videre har kampene i AFC-turneringerne været få, og truppen er rigeligt bred til at håndtere det. I kontrast hertil har Pune Citys form været for nedadgående idet man er uden sejr i sine sidste tre kampe.
Man kan indvende, at Bengaluru med et tæt program måske kunne finde på at spare på kræfterne til denne første playoff-kamp og så fyre krudtet af i returen – men her gælder punkt et, ovenfor, og derudover har kalenderen ikke været specielt pakket frem til nu. Bengaluru har en dags hvile mere end Pune City, og med det lidt (og det er kun lidt) tættere program, der venter længere inde i marts og ind i april kan man lige så godt argumentere for, at Bengaluru hellere vil sigte efter en sikker sejr nu og så eventuelt spare spillere til returopgøret hvor man jo også har hjemmebaneulempen at forholde sig til.
I den endelige vurdering ser jeg groft sagt dette som et opgør mellem et cirkushold i form af Pune City, skabt til at underholde og gøre fodbold mere attraktiv på det indiske subkontinent, og et turneringshold, der er skabt til, og vant til, at vinde. I dét lys er forhåndsfordelen på Bengaluru så tilpas stor, at der er værdi i markeds-odds over en bred kam.
Der er mig bekendt hverken skader eller karantæner hos de to hold.
Liga: Indien ISL
Spilbar ned til: 2.12