Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet25
Spil her
Dato: 13. februar, 2018 18:25
Kamp: Al Hilal (Saudi) - Al Ain (UAE)
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Al Hilal (Asian -0.5)
Odds: 2.10
Spilbar ned til: 2.00
Status: Tabt

AFC Champions League, Gruppe D og et møde mellem to mandskaber, der kender hinanden særdeles godt. Sidste sæson fik Al Hilal 0-0 med hjem fra emiraterne, men det var undtagelsen. Ellers har kampe disse to hold imellem altid mundet ud i en hjemmesejr.

Det ved bookmakerne naturligvis godt, men i et let vigende marked kan jeg med et skarpt øje på team news godt være med på godt og vel to gange skallerne for en saudisk sejr, for hvor jeg i udgangspunktet kun med visse reservationer kan gå med til, at historien vil gentage sig selv 50% af tiden, så valideres vores spil af, at Al Ain savner deres playmaker, den i øvrigt saudisk fødte Omar Abdulraman også kendt som Amoory.

Al Ain gjorde en rimelig figur i de internationale klub-mesterskaber hvor man var med i kraft af værtsskabet og sådan lidt på instinkterne ville jeg egentlig nok vurdere emirat-holdet som lidt bedre end sauderne set over en bred kam. Men Amoory er vigtig for Al Ain. Stort set alle offensive dødbolde går gennem manden med kæmpegarnet.

Begge hold fører deres respektive ligaer; Al Ain med noget mere overbevisende form end sauderne, der på den anden side klart har tunet deres trup til at deltage i to turneringer på samme tid. Al Ains trup er smallere og holder gennemsnitligt måske lidt mere kvalitet, udtrykt bl.a. i den solide goalgetter Marcus Berg, der kom til i sommers fra Panathinaikos’ brandudsalg.

Gruppe D er blevet udnævnt til vest-divisionens dødsgruppe og noget er der om snakken. Udover de to her omtalte hold kan også iranske Esteghlal og Laudrups qatariske hold Al Rayyan Sports Club faktisk alle med nogen ret sigte efter knockout-runden. Det tror jeg vil give os en forholdsvist åben kamp: Med en temmeligt tung saudisk hjemmefordel smidt oven i er der, mine reservationer om Al Ains klasse til trods, smal værdi at finde i Bet25s odds på en faktisk ikke helt oplagt hjemmesejr.

Sauderne mangler de to midtbanefolk Al Faraj og Al Abed, hvor i hvert fald førstnævnte er et halvstort savn er Al Hilal-truppen bred nok til at kompensere for disse fravær.

Liga: AFC CL
Spilbar ned til: 2.00