Udbyder: Bwin
Spil her
Dato: 12. februar, 2018 16:30
Kamp: Al Jaish - Manama Club
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.65
Spilbar ned til: 2.50
Status: Tabt
AFC Cup, Gruppe B, åbningsrunde.
Kampen spilles i Bahrain selv om syriske Al Jaish står opført som hjemmehold. Dét tager odds dog i så rigeligt mål højde for. Al Jaish har i årevis spillet deres hjemmekampe i denne regionale turnering i andre lande da det åbenlyst er for farligt at spille internationale kampe hjemme i Syrien. Faktisk er Al Jaish ret markant bedre ‘ude’ end de er ‘hjemme’.
Det ligner et uheldigt sammentræf, at man så er matchet imod netop et bahrainsk hold, på dette holds egen hjemmebane i Manama, men Manama Club er debutanter i AFC Cup-sammenhæng – hvilket forklarer odds – og er tillige heller ikke Bahrains bedste hold idet man har opnået adgang til AFC Cuppen via sejr i pokalturneringen. Manama Club, som jeg ved stort set intet om, hører som regel til i sub-toppen i den bahrainske liga, som jeg uden videre vil betegne som noget svagere end den syriske.
Al Jaish, derimod, har en noget mere distingveret AFC Cup-historie bag sig. Man vandt turneringen for et par sæsoner siden, men sidste år røg man ud af en tæt og svær gruppe som irakiske Al Zawraa vandt. Denne gang er man i gruppe med Al Zawraa igen hvilket lidt groft kan oversættes til, at man helst skal have udbytte med fra denne ‘hjemme’kamp. Hvad udfaldet så end bliver kan vi med nogen rimelighed forvente, at Al Jaish ikke blot vil grave sig ned og forsvare det ene point men derimod gå efter sejren.
Jeg vil gerne være med til, at hjemmebane og debutant-optimisme potentielt kan give Manama Club vinger – men syrernes betydelige internationale erfaring og vane med at spille hjemmekampe på fremmed græs vejer tungere i min vurdering. Samtidigt er der ikke råd til at ryste på hånden når man igen er i gruppe med de farlige irakere fra Al Zawraa, der i år forekommer stærkere end længe set. Imod et Manama-hold, der end ikke hører til i Bahrains traditionelle top og tilmed ikke har vundet en ligakamp endnu i år har jeg ingen problemer med at erklære værdi i Al Jaish på det foreliggende grundlag.
Liga: AFC Cup
Spilbar ned til: 2.50