Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Bet365
Spil her
Dato: 5. februar, 2018 20:00
Kamp: Maritimo - Portimonense
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.70
Spilbar ned til: 2.56
Status: Tabt

Jeg er langt fra sikker på, at Maritimo får knækket kurven og henter deres første ligasejr i næsten to måneder imod oprykkerne fra Portimonense. Tingene kører ikke godt for Madeira-mandskabet, der ellers startede sæsonen så godt. Det må mane til yderligere forsigtighed, at Portimonense kørte ellers gode Rio Ave over med 4-1 i sidste runde.

Så længe vi kun kigger på ligakampe har Maritimo ikke vundet i sine sidste seks outings hvor oprykkerne fra Algarve har præsteret ok over sæsonen og har nedrykningsstregen på betryggende afstand. Portimonense har på mange måder været sæsonens friske pust med deres ubekymrede offensive tilgang til deres kampe, nærmest antitesen af Maritimos sammenbidt defensive stil.

Men oddset er efter mine begreber i hvert fald lidt ved siden af skiven. Ja, Maritimos form er ikke god hvilket ét point i de sidste to hjemmekampe vidner om, men Algarve-holdets tilsvarende pointhøst på fremmed græs har altså ikke været bedre i en sammenlignelig periode. Faktuelt er Portimonense et af Primeira’ens dårligste udehold og hvor Maritimo som angivet er formsvage, så er det sjældent, at øboerne ligefrem taber. På eget græs, hvor man tillige kan fremvise et af ligaens bedste forsvar, er det kun sket én gang i sæsonen. Maritimo er et hold, som selv de største hold frygter at besøge – og hvis Portimão kommer med den samme offensive approach som de plejer, så… enten overrumpler de øboerne og forstår at drage fordel af Maritimos aktuelle krise, eller også taber de. Min vurdering giver værdi i sidstnævnte udfald. Portimonense lukker to mål ind rent per udekamp.

Maritimo må se bort fra midterforsvareren Junior, der har karantæne. Desuden forventes venstrekanten Gazaryan og forwarden Edgar Costa fortsat ude med skader; særligt sidstnævnte er et stort savn. På den anden side returnerer forwarden Pinho og midtbane Bessa fra fravær. Portimonense må undvære venstreback Lumor, defensiv midtbane Rosel samt forwarden Wellington, samlet nok ca. lige så alvorlige fravær som Maritimos. Derudover har begge hold en række mere marginale spillere ude med skader, og endelig har Portimonense handlet lidt ud og ind i vintertransfervinduet men ikke noget, der påvirker min vurdering af kampen stort.

Liga: Portugal Primeira
Spilbar ned til: 2.56