Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 1. april, 2017 13:00
Kamp: Dnipro – Zirka Kropyvnytskyi
Spiltype: Asian handicap
Udfald: Zirka Kropyvnytskyi (Asian 0)
Odds: 2.90
Spilbar ned til: 2.76
Status: Tabt

Ukrainsk nedryknings-slutspil og et særdeles spekulativt bet:

På den ene side har vi Dnipro, der var i Europa League-finalen så sent som 2015, på den anden har vi Zirka fra det centrale Ukraine. Oprykkerne fra Zirka hører ikke til blandt Ukraines bedste hold og ville normalt være kæmpe underdogs hvis ikke det lige var for, at Dnipro er i frit fald. Den øst-ukrainske klub med den glorværdige forhistorie er helt ude i tovene rent økonomisk. Oligark-bagmanden har stoppet pengestrømmen hvorfor klubben har mistet spillere til højre og venstre over det sidste års tid. Derudover er klubben ad flere omgange blevet idømt pointstraffe af UEFA og det ukrainske fodboldforbund for ikke at have udbetalt lønninger, senest et massivt 10 points fradrag hvorfor Dnipro kun står noteret med ti points trods fire sejre og 10 uafgjorte.

Trods alle disse trængsler er Dnipro ikke helt håbløst ude. Man har spillet et hav af uafgjorte – bl.a. derfor, at vi vælger en mere forsigtig Asian 0-variant – og Zirka har ligeledes en hel del pointdelinger i bagagen. Selv det forstærkede ungdomshold som Dnipro reelt stiller med bør være mindst ligeværdig modstand for oprykkerne.

Men i en knastør vurdering af form og nyere resultater stikker Dnipro ikke positivt ud sammenlignet med Zirka. Bl.a. slog oprykkerne selveste Dynamo Kiev i deres seneste hjemmekamp. Zirka er ellers ikke noget godt udehold, men én af oprykkernes kun to sejre er registreret imod netop Dnipro tilbage i september sidste år. Siden da er Zirka næppe blevet stærkere, men Dnipro er som angivet blevet svækket en del på spillersiden selv om man ikke er faldet helt igennem og som oftest redder et point.

Team news er en by i et østligt land, men det ligger fast, at Dnipro må undvære midtbane Kravchenko hvor Zirka så vidt jeg kan se har midtbane Schedry ude med en skade.

I den endelige vurdering vil jeg gerne fremhæve, at Dnipro selv uden det store 10 points fradrag ville ligge bag Zirka i nedrykningsspillet, at Zirka har præsteret okay imod det falmede storhold tidligere i sæsonen, og at den håbløse situation udenfor banen må påvirke Dnipro-spillerne, der givetvis tænker mere på, hvor de skal spille næste sæson end de tænker på at sikre deres hold alle tre points. Vi er ude i et long shot, et kort et, men som jeg ser det ligger værdien helt entydigt på udeholdet.

Liga: Ukraine Pari-Match League

Spilbar ned til: 2.76