Sportsgren: Fodbold
Udbyder: Nordicbet
Spil her
Dato: 18. marts, 2017 17:00
Kamp: Moreirense - Tondela
Spiltype: Match odds
Udfald: 1
Odds: 2.07
Spilbar ned til: 2.00
Status: Tabt

Bundbrag og samtidigt lidt af et vanille-bet. Det kan synes oplagt, for oplagt, at foreslå et spil på hjemmesejren imod Tondela, der kun har lavet fire points og ikke en eneste sejr i 13 udekampe hvis ikke det lige var for, at Moreirense er ligaens ringeste hjemmehold. Ingen af holdene har vundet en kamp siden januar.

Men selv elendighed kommer i nuancer. Moreirense har før udvist potentialet til at præstere bedre, end man gør for øjeblikket. Det lille hold fra det nordlige Portugal vandt således ligapokalen efter at have slået både Benfica og Braga. Evnerne er klart over, hvad man udviser på banen for tiden – og selv om det er et lidt mere spekulativt argument, så har Moreirense førhen udvist et særegent talent for at undgå nedrykning og lige akkurat rage de nødvendige points til sig. Man har faktisk gjort det okay i de sidste mange hjemmekampe hvor man kun har tabt én, til Sporting.

Tondela er om ikke i frit fald – spiller f.eks. en del uafgjorte – så dog ikke i bedre form end Moreirense, og man har ikke nogle særskilt heroiske pokalpræstationer at se tilbage på. Det er nærmest garanteret, at Tondela vil gå efter det ene point i denne kamp og så satse mere helhjertet i de næste runder, hvor man bl.a. har hjemmekampe imod Estoril og Nacional, der også er involverede i bundstriden. Uafgjort er den klart største risiko for dette bet.

Det tungeste argument for hjemmesejren er dog, at Tondela må undvære topscorer Murillo, der har karantæne efter for mange gule kort. Derudover må man også se bort fra et par andre spillere. Samlet betyder det på preview-sprog, at de gul-og-grønstribede må undvære lige knap 2/3 af de usle 17 mål, som de har præsteret i deres 25 ligakampe indtil nu. Der er ingen, der siger, at Moreirense vil vinde fordi de ‘bør’, men potentiale, Tondelas ude-svaghed samt team news giver os tilsammen et smalt valuebet på hjemmesejren.

Liga: Portugal Primeira

Spilbar ned til: 2.00