Sportsgren: Ishockey
Udbyder: Unibet
Spil her
Dato: 27. januar, 2017 19:00
Kamp: Rødovre Mighty Bulls – SønderjyskE
Spiltype: 1X2
Udfald: 2
Odds: 1.57
Spilbar ned til: 1.50
Status: Tabt

Det fastfrosne vand under fødderne holdt ikke i går, men jeg er tilbage på hesten igen i dag med et spil på Rødovre – SønderjyskE.

Der skal tre point på kontoen, når man møder Rødovre i denne sæson, hvis man vil gøre sig forhåbninger om en plads i top fire – længere er den ikke.

Det er den viden, som SønderjyskE går ind til fredagens kamp med. For SønderjyskE gælder det, at de med ni kampe tilbage ligger to point efter Gentofte på fjerdepladsen – dog med en kamp i hånden.

Succesoplevelserne i SE Arena har været få og langt imellem i denne sæson, hvor sønderjyderne dog har vist sig at være ligaens fjerdebedste udebanehold.

Efter en jammerlig indledning på sæsonen ramte SønderjyskE en stærk stime, hvor de med 11 sejre i træk spillede sig med i topstriden. Siden er det blot blevet til fire sejre i 13 kampe, men især mod de sjællandske hold har SønderjyskE været stærke (sejre over Gentofte x 2, Herlev og Rungsted). Det er faktisk kun mod de sjællandske hold, at SønderjyskE i den periode på de 13 kampe har vundet.

Skaderne er ved at være overvundet i Vojens, men holdet har alligevel haft svært ved at ramme et stabilt niveau. Senest blev det dog til en 5-2 sejr over Herlev, så spørgsmålet i aften vil uden tvivl være, om SønderjyskE er på vej ind i en ny stime med de første back-to-back sejre siden begyndelsen af december.

Med ti kampe tilbage har Rødovre 26 point op til ottendepladsen, så man skal være mere end bare naiv jubeloptimist, hvis man tror på, at Rødovre kan nå slutspillet endnu. Her må det i stedet handle om at drille konkurrenterne og forsøge at finde elementer, der kan tages med til næste sæson.

Mathias Asperup topper den interne topscorerliste i Rødovre med 26 point i 30 kampe, efterfulgt af Rasmus Astrup med 25 for 35. Ser man i stedet på +/- statistikken, ser man hurtigt, at Astrup sammen med den vel nu tidligere landsholdsboble, Jannik Karvinen, og Patrick Rasmussen er de eneste i bunden af denne statistik, der ikke spiller for Herlev. Karvinen har i skrivende stund endda ligaens dårligste +/- statistik på -34.

Jeg har ikke fået nogle informationer om nye skader eller ændringer i trupperne op til kampdagen, så det kan meget vel ligne det samme SønderjyskE-hold, der tirsdag slog Herlev, der skal forsøge at hente de tre ”must have” point i Rødovre. Og det tror jeg også, at de nok skal få.

Tidligere kampe:
29.11.16 RMB-SE 1-5
25.11.16 SE-RMB 4-1
23.09.16 SE-RMB 3-6

Noter til kampen:
Rødovre har to sejre, fire sejre i overtid/straffeslag i 17 hjemmebanekampe
Rødovre har ikke vundet hjemme i ordinær i de sidste fem hjemmekampe
SønderjyskE er ligaens fjerdebedste udebanehold

Bemærk! Oddset er allerede nede på 1.45 hos NordicBet.